Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

68 tænkning vedrørende en ændret Form for Finansloven, Side 1.1 17, have samtlige Statsbanernes Aktiver været Genstand for en formelig Vurdering af en i dette Øjemed nedsat sagkyndig Kommission. Resultatet af denne Kommissions Virksomhed fore- ligger nu*) og den Vurderingssum, hvortil Kommissionen er naaet, adskiller sig kun saa ubetydeligt fra den Sum, hvormed Statsbanernes Anlægskapital staar opført i Stats- regnskabet for Finansaaret 1911—12, at man rent praktisk set kan betegne de i foran- staaende Oversigt angivne Anlægskapitaler for de der nævnte Finansaar og som Følge deraf ogsaa Finansaarenes procentvis angivne Udbytte som korrekte. Statsbanernes Anlægskapital blev efter Forslag af Jernbanekommissionen af 1898 (Kommissionens Betænkning Side 72) ved Statsregnskabet for Finansaaret 1901—02 nedskreven med ca. 30 % til 180,000,000 Kr. (jfr. nævnte Statsregnskab, Side 18—19). Da der i de siden da forløbne Driftsaar, Driftsaaret 1911—12 ind- befattet, ikke har fundet nogen til den almindelige Forringelse af Statsbanernes Aktiver svarende Afskrivning Sted af Aktivernes bogførte Værdi, idet kun Værdien af udrangeret Driftsmateriel er afskreven, viser den foran nævnte Vurdering af Statsbanernes Aktiver i Virkeligheden, at den Nedskrivning af Anlægskapitalen, som fandt Sted ved fornævnte Statsregnskab, har været for stor. Hvis det nu udfundne Resultat af of tnævnte Vurdering skal have blivende Nytte, er det nød- vendigt, at der til Stadighed finder en passende Afskrivning Sted paa den bogførte Værdi af Statsbanernes Aktiver, og man maa derfor med Tilfredshed iagttage den almindelige Afskrivning (med 1 % af Anlægskapitalen), som efter Forslag af for- nævnte Finanslovkommission er indført ved Finansloven for Finansaaret 1912—13; man gaar derhos ud fra, at den nu stedfundne Vurdering af Statsbanernes enkelte Ak- tiver — som forudsat af Finanslovkommissionen — maa danne Udgangspunkt for en mere rationel Fastsættelse af Afskrivningen paa de forskellige Grupper af Statsbanernes Aktiver. Under Behandlingen i Folketinget af det foran ommeldte Forslag til Lov om Ændringer i Statsbanernes Takster udtaltes der Ønske om, at der maatte tilvejebringes en sammenlignende Udregning over Rentabiliteten af enkelte Statsbaneliniers Drift (Rigsdagstidende for 1910—11, Folketingets Forhandlinger, Sp. 6306, 6339 og 6350). Efter den saaledes givne Foranledning er der ved Foranstaltning af Ministeriet for offentlige Arbejder af Statsbanerne udarbejdet Beregninger af den ommeldte Art for Driftsaaret 1909—10 for følgende 4 Statsbanestrækninger: Roskilde—Korsør, Tommerup—Assens, Fredericia—Aarhus og Hobro—Løgstør. Resultatet af Beregningerne, som foreligger i den som Bilag 25 med Underbilag af- trykte Indberetning af 29. Januar 1913 fra Generaldirektionen for Statsbanerne, er det, at Driften af de stærkt befærdede Strækninger Roskilde—Korsør og Fredericia—Aarhus gav et Overskud af henholdsvis 7,33 % og 5,89 % af Strækningernes Anlægskapital, medens Driften af de to Sidebaner Tommerup—Assens og Hobro Løgstør gav et Underskud af henholdsvis 4,84 % og 5,37 %. Af Indberetningen fremgaar endvidere, at Driftsomkostningerne ved Statsbanernes Færgeoverfarter i fornævnte Driftsaar udgjorde 6,07 % af Banernes samtlige Udgifter. Udvalget kan tiltræde den af Flertallet af Jernbanekommissionen af 1898 ud- talte Anskuelse, at det bør tilstræbes at opnaa et Udbytte af Statsbanedriften, som svarer omtrent til Normal-Renten af Værdien af Statsbanerne; men det maa ikke overses, at en saadan Forrentning nu, da en anselig Afskrivning paa Statsbanernes Anlægskapital aarlig finder Sted, i Virkeligheden vil betyde langt mere, end hvad der i tidligere Stats- ') Kommissionens Betænkning m. v. findes aftrykt som Bilag <S/ 82.