Mosernes Udnyttelse
Forfatter: M. Ib Nyeboe
År: 1906
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
UDK: 662.64 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000233
Prisbelønnet af den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
gennem K til Tørrekedlen, stadig i modsat Retning
af Tørvemassen, saa at den efterhaanden udtørrer
denne, optager Vand, afkøles og fortættes, hvorefter
den suges til E og i fortættet Tilstand samler sig her,
for endelig gennem en Pumpe at vende tilbage til
Kedlen som Fødevand.
Det bemærkes, at Apparatet foruden Kraftdamp
producerer et Overskud af Briketter.
Medens de ovenfor nævnte Fremgangsmaader
har haft til Forudsætning, at Produktet skulde op-
tage Konkurrencen med Stenkul, gælder dette ikke
for Tørvekul og Tørvekokes, der fremstilles ved
Brænding i Mile eller i særlige Forkulningsovne,
f. Eks. Webers eller Hahnemann's. Fremstillings-
prisen er 35 å 40 Kr. pr. Ton, og Tørvekokes frem-
stilles derfor kun til at erstatte Brænde eller
Trækul.
Kedelfyring paa Planrist.
Et Par gode Egenskaber, som Tørv til Kedel-
fyring besidder fremfor Kul, skal først nævnes,
nemlig ringe Svovlindhold, Letantændeliglied, Fri-
hed for Sod og Aske. — En Kedel, hvori eller
hvorunder der fyres med Tørv, vil holde maaske
dobbelt saa længe, som hvis der fyredes med Kul.
Tørv, der ikke indeholder over c. 25 % Vand,
tænder straks, brænder med lang Flamme og vil,
idet Kulstoffet forbrændes fuldstændigt, ikke som
Kul danne Sod, der ved at sætte sig i Kanalen eller
paa Rørene forhindre Flammen i at afgive sin fulde
Varme til Kedlen.
Endelig er det af Betydning, at Tørven ikke
danner Slagge og forbrænder røgfrit.
Mosernes Udnyttelse.
3