Mosernes Udnyttelse

Forfatter: M. Ib Nyeboe

År: 1906

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

UDK: 662.64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000233

Emne: Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 5 hæfte

Prisbelønnet af den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 83 Forrige Næste
33 gennem K til Tørrekedlen, stadig i modsat Retning af Tørvemassen, saa at den efterhaanden udtørrer denne, optager Vand, afkøles og fortættes, hvorefter den suges til E og i fortættet Tilstand samler sig her, for endelig gennem en Pumpe at vende tilbage til Kedlen som Fødevand. Det bemærkes, at Apparatet foruden Kraftdamp producerer et Overskud af Briketter. Medens de ovenfor nævnte Fremgangsmaader har haft til Forudsætning, at Produktet skulde op- tage Konkurrencen med Stenkul, gælder dette ikke for Tørvekul og Tørvekokes, der fremstilles ved Brænding i Mile eller i særlige Forkulningsovne, f. Eks. Webers eller Hahnemann's. Fremstillings- prisen er 35 å 40 Kr. pr. Ton, og Tørvekokes frem- stilles derfor kun til at erstatte Brænde eller Trækul. Kedelfyring paa Planrist. Et Par gode Egenskaber, som Tørv til Kedel- fyring besidder fremfor Kul, skal først nævnes, nemlig ringe Svovlindhold, Letantændeliglied, Fri- hed for Sod og Aske. — En Kedel, hvori eller hvorunder der fyres med Tørv, vil holde maaske dobbelt saa længe, som hvis der fyredes med Kul. Tørv, der ikke indeholder over c. 25 % Vand, tænder straks, brænder med lang Flamme og vil, idet Kulstoffet forbrændes fuldstændigt, ikke som Kul danne Sod, der ved at sætte sig i Kanalen eller paa Rørene forhindre Flammen i at afgive sin fulde Varme til Kedlen. Endelig er det af Betydning, at Tørven ikke danner Slagge og forbrænder røgfrit. Mosernes Udnyttelse. 3