Mosernes Udnyttelse

34 Man kan brænde Tørv paa en hvilken som helst Rist, hvor det er muligt at brænde Kul, men Økono- mien er ikke stor, idet nemlig den Rist, der er beregnet for Kul, har netop saa store Aabninger mellem Ristestængerne, som passer for et Brænd- sel med Kullenes Tæthed. Almindelige Tørv er af ringe Tæthed, saa at Luftmængden, der svarer til et rimelig tykt Lag paa Ildstedet, bliver mindre end for det tilsvarende Lag Kul, og derfor maa Spalterne mellem Ristestængerne være snævrere end for Kul. Ogsaa Hensynet til at Tørvestykkerne ikke maa kunne falde gennem Ristene, gør det ønskeligt at indsnævre Risteaabningerne. Det bør bemær- kes, at medens Luftforbruget til Forbrænding af Kul er c. 8 Kbm. pr. kg., er det for Tørv c. 4— Kbm., hvilket atter er en Grund til, at Risteaabnin- gerne i Tørvefyr skal være mindre end i Kulfyr. Den eneste sikre Maade, paa hvilken man kan kontrollere, om den tilførte Luftmængde staar i det rigtige Forhold til Brændslet, er ved at undersøge Forbrændingsprodukterne, Røgen; men da det er u.undgaaeligt, at der passerer Luft igennem Ild- stedet, som ikke deltager i Forbrændingen, kan man ikke vente at kunne nøjes med mindre end c. det dobbelte af den teoretiske Luftmængde, hvilket svarer til, at Røgen indeholder c. 10 % Kulsyre, der maa anses for en meget god Forbrænding i daglig Drift. Men selv om man nu søger at opnaa en høj Kulsyreprocent i Røgen, maaske ved hyppigt at tage Analyser, eller allerbedst ved at anvende et auto- matisk registrerende Kulsyreapparat, saa vilde det