Mosernes Udnyttelse

35 dog vise sig vanskeligt at brænde Tørv økonomisk paa en almindelig Rist, og Grundene hertil er flere. Naar Tørven brændes paa almindelig Rist, spil- ler den i Tørven indeholdte Fugtighed en me- get uheldig Rolle; den gør ikke blot Tørven i sig selv mindre værdifuld i Forhold til Vægten, men foraarsager, ved Varmeforbruget til sin egen For- dampning i Fyret, et Tab, der yderligere forøges ved at denne Damp vil gaa bort gennem Skorstenen med Røgens Temperatur. Endelig er der en Mu- lighed for, at en Del af Vandet spaltes i Brint og Ilt; den dertil medgaaende Energi vil være tabt, hvis Brinten gaar bort som saadan og ikke atter ved at deltage i Forbrændingen afgiver sin Varme. Dette sidste Tab kan være ret betydeligt. I en almindelig Kanalkedel, der er bereg- net til Kul, er der ikke Plads til noget tykt Tørve- lag. Det vil derfor være nødvendigt at fyre ofte; men hver Gang Fyrdøren aabnes, kommer der kold Luft ind over Fyret, og herved afkøles Fyret og Røgen. Dernæst er der den Omstændighed, at et Tørvefyr let danner „Huller“ paa Risten, d. v. s. brænder ud paa visse Steder, og Følgen heraf vi] blive, at den kolde Luft vil skaffe sig Adgang gen- nem disse bare Steder og derved ogsaa gøre sit til at afkøle Fyret og Røgen. Hvis man vil afhjælpe den sidste Ulæmpe ved med en Rager at jævne Fyret, maa man aabne Døren og faar da kold Luft ind, saa at Sagen ikke derved bliver bedre. Ved Røgrørskedler med Underfyr og ved Rørkedler stiller Forholdet sig noget gunstigere end i Kanalkedler. Her kan man fjærne Risten længere fra Kedlen og derved faa et tykt Fyr. Det 3*