Mosernes Udnyttelse

Forfatter: M. Ib Nyeboe

År: 1906

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

UDK: 662.64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000233

Emne: Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 5 hæfte

Prisbelønnet af den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 83 Forrige Næste
71 her i Landet har et af Raaprodukterne, Kalk, i for- trinlige Kvaliteter og store Mængder. Om Aluminium gælder lignende Indvendinger som for Kalcium-Karbid. I Metalindustrien har Elektriciteten længe spil- let en Rolle ved Tilvirkningen af Kobber og Smede- jærn, og i den sidste Tid er den ogsaa efter Sven- skeren Dr. Lavals Anvisning anvendt til Udvinding af Zink. Hvorvidt det vil kunne betale sig med Tørv som Kraftkilde at fremstille Kvælstofforbindelser (Sal- peter o. s. v.) efter Normændene Birkeland og Eydes Metode maa staå hen, indtil denne er nærmere prø- vet. Sikkert er det, at et stort Elektricitetsværk med vexlende Drift og navnlig ren Lysdrift, maa have sin Opmærksomhed henvendt paa at finde en Anven- delse for sit, især om Sommeren disponible Over- skud af Kraft, og da de nævnte Salpeter-Ovnes Kraftforbrug ikke overstiger mellem 300—600 KW., synes her at være en Mulighed for at kombinere dem med et Elektricitetsværk, hvorved Anlægsomkostnin- gerne pr. HK. for begge Anlæg i høj Grad forringes. 5) Baner af forskellig Slags. For Stamban ernes Vedkommende har Spørgsmaalet været oppe flere Gange i de fleste Lande. Naar Projekte! endnu ikke er endelig løst, skyldes det især den Vanskelighed, at der skal an- vendes stor Kraft i en kort Tid. En Betingelse maa derfor være, at de faa store Tog erstattes af flere mindre, med andre Ord, at Sporvejsdrift indføres, hvis Økonomi tilsigtes. Er Formaalet at opnaa størst mulig Toghastig- hed, har de interessante Forsøg, der er anstillet paa