96 JOHANNES HOECK I
I »Tidsskrift for Industri« (1918) har Cand. polit. J. Vestberg ud-
førligt omtalt disse Forhold, og heraf skal endnu i Forbigaaende an-
føres nogle Tal for Hamborgs og Bremens Varestatistik for Aaret 1912,
der viser hvor vældige disse Handelscentrer efterhaanden blev ogsaa
i økonomisk Henseende. (De i Parentes anførte Tal er Gennemsnits-
tal for Hamborg for 1850—55, for Bremen 1847—51).
Samlet Søtilførsel i 1912:
I 1000 Tons I Mill. Mark
Hamborg ... ♦ Bremen ..... .......... 16,648 (776) 4>I32 (T37) 4,607 (330) 1,627 ( 5l)
Hamborg .... Bremen ..... Samlet Søudførsel i 1912: I 1000 Tons 8,109 (254) 2,628 ( 74) I Mill. Mark 3,631 (199) 1,030 ( 45)
Thingvalla-Selskabets Skibe har i Tidsrummet 1880 til 1898 fore-
taget ca. 850 Rejser over Atlanterhavet og har paa disse befordret ca.
74 Million Passagerer mellem de to Verdensdele.
Medens Forbindelsen med Amerika ved den gamle Thingvalla-
Rute væsentlig havde Hensyn til Personbefordringen, havde det For-
enedes nye Amerika-Rute til New Orleans (der altsaa startedes, mens
»Thingvalla« endnu var et selvstændigt Selskab, tre Aar før dets
Opgaaen i det Forenede) et meget bestemt praktisk kommercielt
Formaal, nemlig Søgen efter Kreaturfoder. Som tidligere omtalt
krævede jo den Udvikling, vort Landbrug fra Firsernes Midte var
kommen ind paa, i stedse større Omfang Indførsel af billige Foder-
stoffer. Til Rapskagerne føjede man efterhaanden de russiske Sol-
sikkekager. Først i Halvfemserne prøvede man, som sagt, med Im-
port af Bomuldsfrøkager. Endelig opdagedes Majsens Værdi som
Foderstof. Fra New Orleans eksporteredes der i 1895 6 Millioner
Bushels Majs, men i 1896 allerede 25 Millioner.
Lige fra Firsernes Midte havde man i København ret levende be-
skæftiget sig med Spørgsmaalet om Nordøstersø-Kanalen, som man vel
vidste, at det tyske Rige væsentlig lod anlægge af marine-strategiske