Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 ioi
Konsul Jacob Brandt, kom fra Rusland, hvor han havde været Associe
i Firmaet P. Bornholdt og navnlig været knyttet til dettes Libau-Af-
deling. Han medbragte ganske naturligt et indgaaende Kendskab
til russiske Forhold og en herpaa støttet Indsigt i det daværende Czar-
riges mulige Fremtids-Betydning for Københavns og dens Damp-
skibsliniers Udvikling. Allerede i 1896, da han kom til, udmundede
saa at sige alle det Forenedes Ruter i russiske Havne eller udgik der-
fra. Det gjaldt da i stedse stigende Grad at udnytte de rige Chancer,
som herved aabnede sig for et Transport-Selskab, der havde hjemme
i en lille, ufarlig og nær Nabo-Stat. Samtidig var i det fjerne Vesten
Amerika kommen ind i en stedse rigere Udviklingens Periode. Der
kunde synes at maatte blive Varer nok at sejle med for et Selskab, fra og
i hvis Hjemstad Godset kunde fordeles til og tages fra hele Østersøen
og Skandinavien.
For fuldt at besætte Ruterne til de sydlige Fristater og for at hævde
det svundne Terræn ved Anskaffelsen af nyt og til Amerika-Farten
egnet Materiel, udvidedes i November 1897 det Forenedes Aktie-
kapital fra 10 til 15 Mill. Kr., og ligeledes paabegyndtes Underhand-
linger om den før omtalte Overtagelse af »Thingvalla« og dets New
Yorker-Fart. Fra 1. Oktober aabnedes den nyerhvervede Linie under
Navnet »Skandinavien-Amerika-Linien«. En ekstraordinær General-
forsamling havde i den Anledning bemyndiget Selskabets Bestyrelse
til yderligere at forøge Aktiekapitalen fra 15 til 25 Mill. Kr.
Disse Begivenheder medførte en mægtig Vækst af Selskabets Flaade.
I Løbet af 1897 kom »Kentucky« og »Arkansas« til med henholdsvis
3,649 og 3,635 Brutto-Register Tons, bægge særlig byggede for New
Orleans Ruten, i 1898 det gamle »Thingvalla«-Selskabs fire Amerika-
Baade: »Hekla«. (3,225 Tons), »Island« (2,813), »Norge« (3,318) og
»Thingvalla« (2,503) samt den nyanskaffede »Florida« (4,335). I 1899
føjedes yderligere hertil 11 Dampere, hvoraf ni Nybygninger, og deraf
igen to til Amerika-Farten: »Alabama« og »Texas« paa hver 4,446 Brutto-
Tons. Til Frugt- og Vinfart paa Middelhavet og fransk-portugisiske
Havne anskaffedes endvidere det næste Aar: »Algarve«, »Beira«, »Ga-
ronne«, »Loire«, »Seine« og »Tiber«. I 1900 solgtes vel ikke mindre end
12 af Selskabets ældre Skibe, men samtidig købtes »Det jyske Damp-