Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

io2 JOHANNES HOECK I skibsselskab«s syv Skibe (paa tilsammen ca. 3,700 Tons), og der byg- gedes to nye Skibe, af hvilke det ene var Selskabets første meget store Amerika-Damper af den ny, tidssvarende Type, nemlig »Oscar II«, som blev færdig i 1902. Ved Udgangen af 1896 ejede Selskabet 112 Dampskibe med ialt 86,285 Brutto-Register-Tons, ved Udgangen af 1900: 123 Skibe med 126,718 Tons, altsaa en Forøgelse i fire Aar af over 40,000 Tons, eller op imod 50%. I en fireaarig Opsvings-Periode, 1897—19°° lykkedes det at indsejle saa store Overskud, at der hvert Aar kunde uddeles en Dividende paa 10% til Aktionærerne. I det første af disse Aar, 1897, var det igen Nordamerika, der skabte Liv og Fortjeneste paa Fragtmarkedet, navnlig paa Grund af en ny Kolossal-Høst i 1896, der gentog sig i 1897, medens samtidig Frankrig og Ungarn kun høstede lidt af Hvede, og Rusland næsten fik Misvækst. Det blev saaledes de For- enede Stater, der saa at sige maatte forsyne Europa med Brød og Foder- stoffer. Ogsaa af Træ og Jærn eksporterede de Forenede Stater store Mængder, og vi er fra nu af inde i en Tid, der ret viser os de store ma- terielle Rigdomme og Fremtidsmuligheder i den historisk set unge Repu- blik, der i alle Henseender styrer hen mod en Verdensstormagts Stilling. Det Forenede satte da ogsaa saa mange Dampere, som det paa nogen Maade kunde, i transatlantisk Fart, deriblandt de tre oprindeligt til Sortehavet byggede Baade: »Alexandra«, »Nicolaj II« og »Xenia«. Sej- ladsen paa Sortehavet blev nemlig i Aarets Løb mindre og mindre lønnende, og selv den græsk-tyrkiske Krig bragte ingen nævneværdig Konjunktur. En Hovedgrund hertil var den, at der fra russisk Side blev aabnet en pludselig og skarp Konkurrence af det bekendte Damp- skibsselskab »Den frivillige Flaade«, der fik saa store Begunstigelser fra Regeringen, at det med Lethed og Fordel kunde underbyde de pri- vate Rederier i denne Fart. Bedre gik det Selskabets Skibe i Middel- havet, hvortil Fragterne gennemgaaende var ret faste saa vel for Træ som for Kul. Fra Østersøen kom der af den russiske Høst fra 1896 betydelige Kvanta til Afskibning. Farten fra Hamborg til Konigsberg blev i 1897 efter Overens- komst med Selskabets tyske Konkurrenter forlagt til Danzig, imod at disse til Gengæld opgav Ruten Hamborg—København.