I
SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865
103
Paa Hamborg blev i Samdrift med det jyske Dampskibsselskab
det forrige Aars store Kreatur-Trafik fra jyske Havne vedligeholdt.
Mod en aarlig Subvention overtog dernæst Selskabet en to Gange
ugentlig Forbindelse mellem Esbjærg og Grimsby.
Under alle disse Udvidelser fortsattes Eksporten af danske Land-
brugsvarer til England efter stadig forbedrede Metoder, og vi nærmer
os nu den Periode, da dansk Landbrug begynder at faa europæisk Ry.
Det var de fleste Udlændinge umuligt at begribe, at vort lille Land
kunde kaste en forholdsvis saa vældig Varemængde paa det engelske
Marked, som Statistikken syntes at vise. Man troede næppe Tallene.
Man oversaa nemlig oftest, at denne store Produktion for en væsentlig
Del var — som tidligere omtalt — baseret paa en betydelig og stadig
stigende Indførsel af Foder- og Gødningsstoffer, ved hvilken dansk
Skibsfart atter tjente Landbruget og dermed Nationen. Det var ved
Skibsfarten, at det hele agrikulturelle, industrielle og kommercielle
Maskineri dreves og gik rundt.
Imidlertid havde i Løbet af nogle Tiaar ogsaa det danske Land-
brugs Mænd faaet Øjet opladt for Verden uden for sig, ihvorvel der
i enkelte afsides Egne endnu kunde leves et besynderligt vegeterende
Liv, hvor Folk i forfærdende Grad syntes blottede for Interesse.
Fra 1887 erindrer nærværende Forfatter en rig Bonde fra Hjallerup
(i Vendsyssel), der een Gang om Ugen paa egen Vogn kørte til Aal-
borg, og som aldrig havde kørt med Toget eller haft den fjerneste
Lyst til blot at prøve det. Den samme Mand røbede i en Samtale,
at han troede, at Sverige var et Land, som laa noget Syd for Aalborg.
Og i samme Aar sad to Bønder fra Horsens-Egnen meget vel tilpas
ved et Gilde: de troede at have opdaget, at deres Sønner — de havde
hver een i Amerika — maatte have truffet hinanden der ovre. Den ene
Bonde havde nemlig et Kort over Fristaterne og viste den anden, at