Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

104 JOHANNES HOECK I Iowa Sogn (’), hvor den enes Søn var Smed, laa lige ved Minnesota Sogn, hvor den andens havde Arbejde! Endnu mange Eksempler paa selv den velstaaende Almues Ukendskab med Verden og Ver- dens Størrelsesmaal kunde nævnes fra de Aar, da netop Andelstankens Sejr var bleven fuldstændig, og der næsten i hvert Sogn saas en eller to Fabriksskorstene, der fortalte, at dets Bønder — til Dels sig selv endnu ubevidste — arbejdede for Verdensmarkedet. Netop i de for Landbruget daarlige Aar blev Arbejdet for det engelske Marked jo til en dobbelt nødvendig Indtægtskilde, og dog ikke stor nok til, at den kunde holde hele Proprietær-Klassen, der ofte havde sine Ejen- domme stærkt prioriterede, oven Vande. Med Hensyn til den indenlandske Fart sker der i Aarene omkring Sekel-Skiftet en Del Forandringer. Den i. Januar 1897 var der traadt helt nye Gods- og Kreatur-Takster i Kraft. I 1896 var der nemlig af Rigsdagen vedtaget en Lov, ved hvilken Jærnbane-Taksterne over hele Landet blev nedsatte meget betydeligt fra 1. Januar 1897, og det Forenede fulgte straks Trop. Den 2. August 1897 var Kystbanen aabnet, og fra samme Dato indførte det Forenede ogsaa nye Takster for sin Person-Befordring, idet disse nedsattes betydeligt. Denne Reduk- tion af Taksterne baade for Passagerer og Gods forringede i 1897 og 1898 denne Afdelings Indtægter føleligt, hvortil endnu kom, som Følge af en Mine-Strejke i Wales, stærkt forøgede Kulpriser. Det Forenede Dampskibsselskab havde ved sin Stiftelse arvet Islandsfarten efter det Koch’ske Rederi. Den danske Regering overtog den imidlertid i 1870 og drev den til 1876 med Orlogsskibet »Diana«, der udførte syv Ture aarlig via Leith. I 1877—79 besørgede Rege- ringen og Selskabet Ruten i Forening, saaledes at »Diana« gjorde to— tre Rejser aarlig, Selskabets Skibe syv. Fra 1880 overtog Selskabet paa ny Forbindelsen alene, idet det forpligtede sig til at udføre ni Rejser om Aaret, deraf de fem rundt om Øen. Fra 1883 blev disse Ture planmæssigt foretagne af »Laura« og »Thyra«, hvortil senere kom »Botnia« som Ekstraskib for Turist-Trafikken om Sommeren. Af og til forsøgtes der fra norsk og islandsk Side Konkurrence. I 1895 besluttede imidlertid Althinget, at Island skulde have sit eget Skib,