Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io6 JOHANNES HOECK I
stadig tiltagende Import fra Amerika, navnlig af Korn og Foderstoffer,
anskaffedes straks seks af de nye søgaaende Staal-Lægtere med til-
hørende kraftigt Bugser-Materiel, til Viderebefordring af Gods, som
var bestemt til Østersø- eller Kattegats-Havne.
Fra Østersøen var i 1898 Kornfragterne kun lave, derimod ud-
skibedes der meget Hamp fra Konigsberg, ligesom ogsaa Udførselen
af Æg og Vildt var stor. Og hertil kom yderligere den betydelige Emi-
grant- og Hestetrafik fra Libau til London. Returfragterne fra en-
gelske Havne var ogsaa gode i 1898; navnlig gik der en stor Del Ma-
skiner af forskellig Art til Libau.
Udførselen af levende Kreaturer til Tyskland led imidlertid straks
først paa Aaret under Indførelsen af Tuberkulin-Prøven paa Karan-
tæne-Anstalterne fra i. Marts 1898. Eksporten, der herefter kun blev
ringe, standsedes fuldstændig ved Landbrugsministerens Udførsels-
forbud af 15. November, — foranlediget ved nogle i Vejle-Egnen fore-
faldne Tilfælde af Mund- og Klovsyge. Forbudet hævedes igen den
i. Februar 1899, hvorefter Kreatur-Ruten Esbjærg-Altona atter optoges.
Aaret 1899 blev ligesom de tre foregaaende gunstigt med høje
Fragter, da Udbrudet af den sydafrikanske Krig krævede store Trans-
porter af Tropper, Kul og Krigsfornødenheder fra England til Syd-
afrika. Fra September 1899 til Marts 1900 brugte den britiske Rege-
ring hertil 2 Mill. Tons, der blev unddragne den private Fragtfart.
Og hertil kom endnu en stærk og stadig Efterspørgsel efter Skibs-
rum baade fra Østen og de Forenede Stater. Det Forenede beskæf-
tigede i det næste Aar ca. 50,000 Tons i transatlantisk Fart. Af nye
Skibe erhvervedes til denne Fart Søsterskibene »Alabama« og »Texas«.
Derimod kunde der, til Trods for de fristende Fragtforhold, ikke skri-
des til yderligere Udvidelse af Selskabets Amerika-Flaade. Kontrak-
terne om Bygningen af de oven nævnte Baade samt af de seks ligeledes
i 1899 tilkommende Dampskibe til Middelhavs- og Frankrigs-Farten
var sluttede, mens Værfts-Priserne endnu var rimelige. Men i Løbet
af 1899 steg Priserne paa Raamaterialer som Følge af Industriens uhyre
Opsving Verden over saa stærkt, at Nybygning af Skibe blev en kost-
bar Sag. Jordens Erts-Produktion blev omsat til Priser, der var 30—
100% højere, end de nærmest foregaaende Aar.