Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 115
tede Overenskomster om Fragter og Territorial-Deling blev loyalt
overholdte. En ny Rute, man i 1901 havde gjort et Forsøg med, Køben-
havn—Østsverige, udviklede sig i 1902 meget betydeligt: store Mængder
af Transitgods, særlig fra Amerika, tog denne Vej til østsvenske Havne.
Hvad Passager-Farten paa Amerika angaar, var, som omtalt, Sel-
skabets første store moderne Amerika-Damper, Dobbeltskrue-Skibet
»Oscar II« paa 10,000 Brutto Tons, i 1902 kommen i Fart. Og Pas-
sager-Trafikken oversteg i den Grad Forventningerne, at Selskabet
endnu samme Aar bestilte endnu to Dampere af samme Type. Det
fra Thingvalla-Selskabet overtagne Materiel maatte suppleres med
nye, moderne indrettede Passager-Dampere; fremfor alt maatte de
nu engang indarbejdede Amerika-Farter opretholdes uden Indskrænk-
ning; det med saa store Anstrengelser vundne Terræn for København
som Transitplads for den amerikanske Trafik til Østersøen og omvendt
maatte ikke igen tabes. Men i en ligefrem og aabenbar Nedgangens
Tid at engagere sig med nye Millioner til store efter vore Forhold
kæmpemæssige Dampere for dermed at sejle til Pladser, hvor man
knap kunde faa Ladning, endsige Fragt der betalte Farten, tog sig
for mange ud som Dumdristighed. Og hertil kom, at det omtrent
samtidigt blev bekendt, at det var lykkedes Pierpont Morgan at danne
en Atlanterhavs-Trust: »The International Mercantile Marine Company«.
I Amerika var det længe følt som en pinlig Kendsgerning, at næsten
hele den amerikanske Eksport blev sejlet over Atlanterhavet i fremmede,-
ikke-amerikanske Skibe. Morgan havde derfor længe i Stilhed syslet
med den kolossale Tanke at opkøbe de europæiske Linier. Han
samlede først de amerikanske Atlanterhavs-Selskaber paa sin Haand,
han købte dernæst Leyland-Liniens 49 Skibe paa tilsammen omtrent
300,000 Gr. Tons, derpaa International og Atlantic Transport med
henholdsvis 24 og 23 Skibe, og hver noget over 180,000 Gr. Tons,
derpaa Dominion's 14 Skibe med 110,000 Tons. Og endelig sikrede
han sig i Begyndelsen af 1902 Indflydelse paa den højt ansete White
Star Linie (med 23 Baade paa tilsammen 163,000 Gr. Tons) og paa
Red Star i Antwerpen, medens han samtidig knyttede fast Forbindelse
med det hollandsk-amerikanske Dampskibsselskab og traadte i intim
Forstaaelse med Frankrigs transatlantiske Fart. Endelig hed det sig,
8*