Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ii6 JOHANNES HOECK I
at han ogsaa havde opnaaet en hemmelig Konneks med de to store
tyske Selskaber: Hamburg-Amerika-Linien og Norddeutscher Lloyd.
Hvad Følgerne af denne uventede Taktik end kunde blive, var det
klart, at en i 1895 indgaaet Overenskomst mellem de transatlantiske
Rederier om Passager-Trafikken, ved hvilken der var blevet sikret
det daværende Thingvalla-Selskab en Andel af den skandinaviske
Udvandring, var stærkt truet af disse Begivenheder.
Det Forenedes Ledelse, der i 1902 i Bestyrelsen havde optaget
de to Bankdirektører, Gehejmeetatsraad 7. Glückstadt (Landmands-
banken) og Etatsraad J. Larsen (Privatbanken) veg imidlertid ikke til-
bage for at anskaffe nyt og kostbart Materiel til Fortsættelse af den
danske Amerikafart.
Atter i 1903 var Fragtmarkedet daarligt, oversvømmet af Tonnage-
Tilbud. Selskabets nye Titusind-Tons Baade kom derfor godt tilpas,
fordi den derved stimulerede Passager-Trafik dog bødede noget paa
de slette Godsfragter. »Hellig Olav« sattes i Fart den 6. Maj og »United
States« den 3. Juni. I Februar kolliderede »Oscar II« under en Orkan
i Atlanterhavet med et Vrag, som flød i Vandskorpen, og maatte søge
ind til Azorerne for at landsætte Passagererne og losse Ladningen.
Det viste sig, at den havde faaet Brud paa den ene Maskine og en be-
tydelig Læk. Den maatte derfor underkastes en stor Reparation. Over-
hovedet var Uheld og Havarier saa talrige i 1903, at Omkostningerne
løb op til over 1 Mill. Kr.
Samme Aars Sommer kom det Forenede ind i en stor Konkurrence-
Krig med »Vereinigte Bugsier- u. Frachtschiffahrt-Gesellschaft« i
Hamborg, hvis Formaal det var at drive Bugser-Damper-Fragtskibs-
og Lægtertrafik.
Konkurrencen aabnedes fra det tyske Selskabs Side i Juli med en
almindelig Takstnedsættelse for alt Gods til 3 Mark pr. Ton. Det
Forenede svarede med at sætte Prisen til 2 Mark og førte desuden
Krigen over paa Modpartens Omraade ved at aabne Fart paa en af
Hamborger-Selskabets Ruter: Hamborg—Bremen.
Straks efter opstod der ogsaa en vis Gnidnings-Modstand i For-
holdet til det store engelske Rederi-Foretagende Thos. Wilson, Sons &
Co, I dette sidste var lige forinden indkorporeret det gamle Hull-