Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
io JOHANNES HOECK I Allerede langt tilbage i Tiden har man syslet med Problemet at drive Skibe frem ad mekanisk Vej. Et Par Aarhundreder før Kristus kendte man i Middelhavslandene Skovl-Hjul til Fremdrift af Baade. Men det er dog først i Slutningen af det 17. Aarhundrede efter vor Tidsregning, at Papin fremsætter den for hans Samtid svimlende Tanke at benytte Dampkraft til Fremdrift af Skibe. I Aarevis arbejdede hans Hjerne med dette Problem, og det er en Kends- gerning, at han i 1707 — nøjagtigt et Aarhundrede før Fulton — gav Anvisning paa en Konstruktion, der benyttede Damp som Drivkraft. Det er dog ikke rigtigt, at han virkelig skulde have sejlet paa Floden Fulda mellem Kassel og Münden. Der byggedes flere af disse Hjul- bäade, men man formaaede ikke at give dem tilstrækkelig Fart til, at de kunde faa nogen praktisk økonomisk Betydning. I 1787 havde Amerikaneren Fitch opfundet en Skruebaad, med hvilken han sejlede paa Delaware-Floden. Rumsey i Filadelfia kon- struerede samme Aar en lille Reaktionsdamper. I Frankrig havde Marki Jouffroy ihærdigt arbejdet paa at finde Anvendelse for den ny- opfundne Dampmaskine til Fremdrift af Skibe, og i 1783 lykkedes det virkeligt med et af ham konstrueret Skib at sejle opad Saone-Floden ved Lyon. I 1788 byggede Skotten Miller en Hjulbaad, som bevæ- gedes ved en Maskine paa to Hestes Kraft. I 1802 byggede Englæn- deren Symington et Dampskib, der allerede meget lignede de se- nere Tiders, med et Skovlhjul agter ude. Alligevel naaede ingen af disse Mænd, betydelige, geniale til Dels, som de var hver for sig, det Maal, som foresvævede dem. Det faldt først i Robert Fulton's Lod at pege paa den endelige Vej fremad og — vistnok sig selv halvt uafvidende, hvor maalbevidst hans Ar- bejde end var — forberede det vældige Spring fremad i Verdens- Kulturen. Ligesom Flyvemaskinen i vore Dage, saaledes har Damp- skibet i Virkeligheden mange Opfindere, og alligevel blegner de alle i Sammenligning med Fulton, den første Mand i den amerikanske ny- kultur-skabende Æra, hvis foreløbig sidste store Navn er Edison. Robert Fulton var født i 1765 i Little Britain (nu kaldet Fulton, Lancaster Pa.) som Søn af en fattig Mand af irsk Herkomst. Han kom først i Juvelerer-Lære og vilde derefter en Tid være Portræt- og Land-