Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io JOHANNES HOECK I
Allerede langt tilbage i Tiden har man syslet med Problemet at
drive Skibe frem ad mekanisk Vej. Et Par Aarhundreder før Kristus
kendte man i Middelhavslandene Skovl-Hjul til Fremdrift af Baade.
Men det er dog først i Slutningen af det 17. Aarhundrede efter vor
Tidsregning, at Papin fremsætter den for hans Samtid svimlende
Tanke at benytte Dampkraft til Fremdrift af Skibe.
I Aarevis arbejdede hans Hjerne med dette Problem, og det er en Kends-
gerning, at han i 1707 — nøjagtigt et Aarhundrede før Fulton — gav
Anvisning paa en Konstruktion, der benyttede Damp som Drivkraft.
Det er dog ikke rigtigt, at han virkelig skulde have sejlet paa Floden
Fulda mellem Kassel og Münden. Der byggedes flere af disse Hjul-
bäade, men man formaaede ikke at give dem tilstrækkelig Fart til, at
de kunde faa nogen praktisk økonomisk Betydning.
I 1787 havde Amerikaneren Fitch opfundet en Skruebaad, med
hvilken han sejlede paa Delaware-Floden. Rumsey i Filadelfia kon-
struerede samme Aar en lille Reaktionsdamper. I Frankrig havde
Marki Jouffroy ihærdigt arbejdet paa at finde Anvendelse for den ny-
opfundne Dampmaskine til Fremdrift af Skibe, og i 1783 lykkedes
det virkeligt med et af ham konstrueret Skib at sejle opad Saone-Floden
ved Lyon. I 1788 byggede Skotten Miller en Hjulbaad, som bevæ-
gedes ved en Maskine paa to Hestes Kraft. I 1802 byggede Englæn-
deren Symington et Dampskib, der allerede meget lignede de se-
nere Tiders, med et Skovlhjul agter ude.
Alligevel naaede ingen af disse Mænd, betydelige, geniale til Dels,
som de var hver for sig, det Maal, som foresvævede dem. Det
faldt først i Robert Fulton's Lod at pege paa den endelige Vej fremad
og — vistnok sig selv halvt uafvidende, hvor maalbevidst hans Ar-
bejde end var — forberede det vældige Spring fremad i Verdens-
Kulturen. Ligesom Flyvemaskinen i vore Dage, saaledes har Damp-
skibet i Virkeligheden mange Opfindere, og alligevel blegner de alle i
Sammenligning med Fulton, den første Mand i den amerikanske ny-
kultur-skabende Æra, hvis foreløbig sidste store Navn er Edison.
Robert Fulton var født i 1765 i Little Britain (nu kaldet Fulton,
Lancaster Pa.) som Søn af en fattig Mand af irsk Herkomst. Han kom
først i Juvelerer-Lære og vilde derefter en Tid være Portræt- og Land-