Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 n skabsmaler. Men allerede 22 Aar gammel kom han til England, hvor han stiftede Bekendtskab med Hertugen af Bridgewater, Jarlen af Stanhope og James Watt. Denne sidste havde i 1769 opfundet Damp- maskinen til industrielt Brug, — en Opfindelse, der altsaa i Aar holder 150 Aars Jubilæum, samtidig med at Dampskibet i danske Farvande holder 100-Aars. Navnlig ved disse Mænd vaktes hans Interesse for Ingeniør-Videnskaberne, især saadanne, som stod i Forbindelse med Kanal-Bygning. Han gjorde i 1794 en lille Opfindelse og henledte i 1796 paa ny Opmærksomheden paa sig ved et Skrift om forbedret Kanal-Navigation. Han bosatte sig kort Tid efter i Paris, hvor han konstruerede en Undervandsbaad, »Nautilus«, som for en Kom- mission, der var udnævnt af Napoleon, prøvedes ved Havnen i Brest i 1801, og ved hvilken han var i Stand til at sprænge et lille Skib i Luften med en Torpedo. Men længe i Forvejen havde han syslet med Tanken om at drive Skibe fremad ved Dampkraft. I 1803 nærmer han sig stærkt Problemets Løsning. Han vendte tilbage til Amerika og fortsatte sine mangfoldige Forsøg, blandt hvilke dog Undervands- Eksplosiver optog meget af hans Tid. Men hverken den engelske, den franske eller de Forenede Staters Regering tillagde hans Arbejde i denne Retning nogen videre Betydning. Derimod fandt han mere Opmærksomhed for Tanken om Damp som Drivkraft for Skibe. Den engelske Forfatter Colden siger i sin Levnedsskildring af den store Amerikaner: Robert Fulton var høj og velskabt; hans Træk var mandigt skønne; han havde store mørke Øjne, hans aandfulde Pande vidnede om Forstand og Eftertanke, han var af Væsen livfuld og dog blid. I vor hjemlige Literatur har som bekendt Hauch i sin Roman »Ro- bert Fulton« efter Colden og andre behandlet Hoved-Episoderne i den store Opfinders Liv; ikke blot de tilsyneladende endeløse Skuf- felser, der længe fulgte ham paa Vejen mod hans store Maal, men ogsaa hans Ungdomskærlighed og hans senere Ægteskab med en anden Kvinde, en Kvækerinde. Ja, man lærer ham alt at kende som en lille Dreng, der ved et Tilfælde møder Benjamin Franklin, som dengang allerede var en ældre Mand. Franklin havde Øje for de ualmindelige Evner, der boede i Drengen, navnlig fordi denne havde syslet med