tige Grunde dertil, og da først og fremmest den, at Motorskibe kun
kan bruges paa Ruter, hvor de kan anløbe Havne med billig Kraft-
olie, som kan fyldes i saa stor Mængde, at der er nok til hele Rejsen.
For at Hoved- og Hjælpemotorerne skal være økonomiske, driftssikre
Firtakt-Motorer, maa man betale væsentlig mere for dem end for til-
svarende Totakt-Motorer eller Dampmaskinerier. Endelig er Drif-
ten af Skibets Hjælpemaskineri i Motorskibet ikke saa simpel som
i Dampskibet. Betjeningspersonalet maa besidde særlig Duelighed
til Haandværksarbejder. Slet Pasning, f. Eks. Standsning i Smøre-
olie- og Kølevandstilførslen, Opsamling af Smøreolie i Luftbeholdere,
urigtig Gangskiftning etc. kan medføre Havarier; Tryk og Varmegrad
i Cylindrene er høje og, ligesom Paavirkningerne paa de bevægende
Dele, stærkt svingende. Man opnaar selvfølgelig ikke straks store
Fortrin, uden at der paa en Maade følger Ulemper med. Der er imid-
lertid stadig indført Forbedringer.
Kompagniet havde til Verdenskrigens Begyndelse hos Burmeister &
Wain ladet bygge og bestilt 16 Motorskibe paa fra 4000 til 5,600 Brutto
Registertons, og desuden har Kompagniet ladet indsætte Burmeister
& Wain's Diesel-Motorer i en Række af sine tidligere Dampskibe.
Som omtalt blev i 1899 Det russisk-østasiatiske Dampskibsselskab
oprettet paa Initiativ af 0. K., der i de følgende Aar ledede Driften af
dette Selskabs Skibe. Det russisk-østasiatiske Dampskibsselskabs Virk-
somhed kom til at omfatte forskellige lokale Ruter i Østersøen og tillige
en stadig voksende stor Atlanterhavs-Emigrantlinie mellem Libau paa
den ene Side, New York og Kanada paa den anden.
Østasiatisk Kompagnis Skibsfart er imidlertid kun en enkelt Side
af den store leddelte Virksomhed. For glimtvis at forstaa Helheden
maa man tillige kende lidt til de andre økonomiske Foretagender,
som danner Basis for denne saa hurtigt opblomstrede Skibsfart. Lige-
som det Forenede Dampskibsselskab i sin Tid grundlagde sin Virk-