Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I76 JOHANNES HOECK I frembringes ved Vandkraften. Gravemaskinen begyndte at grave ned gennem det ca. 30 Fod tykke Sandlag og fjerne det. Den ar- bejder Dag og Nat for at bringe det værdifulde Metal frem for Dagens Lys. Paa det Sted, hvor der for faa Aar siden kun var unyttet Land, er der nu opstaaet en Landsby med Købmandsforretninger, Haand- værks- og Kaffeboder etc. — Ingeniører og forskellige Arbejder- grupper er for øvrigt i Færd med at foretage Boringer efter Tin ikke blot i Nærheden af Pong, men ogsaa andre Steder paa Malakka- Halvøen, med Henblik paa Udvidelsen af Driften saa vel af det alle- rede eksisterende Anlæg som Oprettelsen af nye. Udgifterne til Boringer, Undersøgelser, Lønninger til Ingeniø- rerne, Rejseudgifter samt til Anskaffelsen af hele Anlæget med Grave- maskine, elektrisk Kraftstation med Rørledninger etc. har beløbet sig til 1,924,398 Kr., for hvilken Sum Minen er overdraget til det Østasiatiske Industri- og Plantage-Kompagni. Allerede i den første Halvdel af 1918 udgravedes 1337.2 Tons Tin. Med det nuværende Arbejdsmateriel forventes et Udbytte af ca. 400 Tons gennemsnitlig pr. Aar, og Gravemaskinens Leve- alder anslaas til 15 Aar. Medens Gennemsnitsprisen pr. Ton rent Tin i de Aar, der gik forud for Krigen, var ca. 200 Pd. St., var den i 1918 ca. 350 Pd. St. Det er i Øjeblikket umuligt at have nogen Mening om den fulde øko- nomiske Betydning, som de ovennævnte dansk-tropiske Foretagender kan faa i Fremtiden. De synes foreløbig under fremmede Himmel- strøg at give vor Nation en Art Fodfæste, som den ogsaa i Fremtiden kan gøre sig fortjent til. Og Jorden ny-opdages stadig. I sin Overflade har den i Tidernes Løb utallige Gange skiftet Form.