Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 i77 Thi det kan paavises af Videnskaben, at den er bleven splittet og sønderrevet paa Krys og tværs, saa hele Folk maa være gaaede til Grunde under Jordskælvs Torden eller Strømme af Ild og Vand, medens de menneskelige overlevende blev splittede ved Afstande, der syntes uoverskridelige, saa de skiltes for saa lange Tidsrum, at det ene Folks Efterkommere glemte al Viden om et andets Eksistens. Vor Klodes Ansigt er tegnet om mange Gange. Forskninger synes saaledes at godtgøre, at Asien og Amerika engang var forbundne, tværs over Stillehavet ved en bred Bro, der forlængst er opslugt af Bølgerne, men hvis Rester endnu kan erkendes i Form af Øer som Toppe af sunkne Bjærge. Paa Paaskeøen og paa Pitcairn i Stillehavet findes Stenstøtter — paa den førstnævnte af kæmpemæssig Størrelse — om hvis Oprin- delse man intet ved. De kan ikke være rejste af Forfædrene til Stille- havs-Øernes nuværende malajiske Beboere. Snarere maa det antages, at de er Rester af en gammel Inca-Kultur, og at de altsaa skriver sig fra et forhistorisk stor-indiansk Rige, der fra Vestkysten af Amerika, fra Peru, strakte sig vidt ud over de Omraader, hvor nu Stillehavet ruger over de store Dybders Hemmeligheder. Ogsaa fra Afrika's, fra det sorte Fastlands, Østkyst har en nu for- længst opslugt bred Landtunge strakt sig langt ud over det nuværende indiske Ocean. Den er atter revet ned af de Kræfter, som engang taarnede den op. Kun i det yderste Øst, eller Sydøst, blev tilbage et stort isoleret Stykke Land, Ø-Kontinentet Australien, med Mennesker sorte som Afrikas. Atlanterhavet har ogsaa haft sine Revolutioner. Resterne af et langt Fastland eller en stor Bjærgryg synes at kunne erkendes i Azorerne, Ascension, St. Helena, Tristan da Cunha, og en bred Landryg synes at have strakt sig fra det nordlige Norge over Island til Grønland. Naar vi vender os fra de svævende Slutninger om Begivenheder i de fjerne Aartusinder, som ikke har menneskelige Historieskrivere, og op imod den Tid, vi kan maale ved efterladte Beretningers skrevne Ord, da erkender vi først og fremmest som al højere menneskelig Kul- turs Forudsætning, at de af Naturen rejste Hindringer for Samkvem Jorden over er bragte ned til et M i n i m u m. Nu forbindes alle Klo- Danmarks Søfart og Søhandel II. 12