192
JOHANNES HOECK
I
Eimskipafélag Islands
er Navnet paa Islands første Dampskibsselskab, der stiftedes i 1915
med Hovedsæde i Reykiavik. Det har for Tiden 2 Dampere og 1 under
Bygning. Dets Dampere sejler paa København og England.
Em. Z. Svitzer’s Bjergningsentreprise.
Først meget sent i Menneskehedens Historie kom de Love, som
paa Landjorden gælder til Værn for den enkeltes Liv og Gods, ogsaa
til i nogenlunde tilsvarende Grad at gælde paa Søen. Gennem Aar-
hundreder udgjorde Bjærgningen af strandet Gods mange Steder en
meget væsentlig Indtægtskilde for Kystboerne. Vi mindes Holbergs
morsomme Betegnelse af Anholterne (»de leve kristeligt og nære sig
af Vrag«). Ja, man tog det tidligere end ikke saa nøje med at hjælpe
lidt paa Forsynets Tilskikkelser, idet man ved falske Fyrsignaler lige-
frem søgte at lede Skibene paa Grund. Paa øde og ensomme Kyster
har rovbegærlige Strandboere da ofte dræbt de skibbrudne, som Havet
maatte have skaanet, og tilegnet sig deres herefter herreløse Gods.
Senere blev Forholdene selvfølgelig betydelig bedre, og der ud-
stedtes Love om Behandlingen af strandet Gods og Bjærgelønnens
Fastsættelse, og Bjærgning stilledes under Øvrighedens Tilsyn. Det
drejede sig dog i alt væsentligt kun om Bjærgningen af strandet Gods,
og det var vistnok forholdsvis sjeldent, at det med Datidens primi-
tive Midler lykkedes at bringe selve de strandede Skibe flot. Efter-
haanden som Skibsfarten tiltog, og Fordringerne til en sikker og hur-
tig Ekspedition voksede, maatte Udviklingen nødvendigvis medføre,
at ogsaa Bjærgningsvæsenet lededes ind i andre og mere rationelle
Spor, og som et naturligt Udslag heraf stiftedes da i 1833 ved privat
Initiativ det endnu bestaaende danske Bjærgningsselskab: »Em. Z.
Svitzers Bjærgningsentreprise«.
Stifteren, Emil Zeuthen Svitzer var en dansk Handelsmand og Bjærg-
ningsentreprenør, født 9. Juni 1805, død 10. April 1866. Han uddan-
nede sig først til Handelsmand og oprettede 1829 en Tømmerhandel
i København, hvilken Forretning snart fik et betydeligt Omfang. Den
Risiko, hvormed Tømmertrafikken fra Norge og Sverige var forbunden,