Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

204 JOHANNES HOECK I I København i alt 54 Sejlskibe, af hvilke 19 tilhørte det Forenede Dampskibs-Selskab, 7 den grønlandske Handel, 6 Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, Svitzers Bjærgningsentreprise 3, m. fl. I Aalborg, Aarhus, Faaborg, Fakse, Hasle, Nykøbing p. M. og Struer 21 Sejlskibe, nemlig 3 i hver af de nævnte Byer. I Svendborg var hjemmehørende ialt 140 Skibe, af hvilke 17 til- hørte C. K Petersen, 20 Ph. Jørgensen (Thurø), 16 7?. 5. Hansen (Thurø), 10 U. A. Hansen (Thurø) og 9 C. Bom (Thurø). I Marstal var hjemmehørende ca. 120 Skibe, af hvilke 18 tilhørte H. C. Christensen, 17 Marius Petersen, 9 C. W. Clausen og 7 Hans Petersen, Endvidere var der i Rudkøbing hjemmehørende 17 Skibe, i Rønne 12, i Ærøskøbing 9, i Vejle 7 (Fr. Hansen), i Nyborg 8 og i Nexø 9. Færøerne havde, ved Siden af en Dampskibsflaade paa 15 Damp- skibe (Hvalfangere og Trawlere), 164 Sejlskibe. Blandt de større Fartøjer af vor Sejlskibsflaade kan foruden de tre Grønlands-Barker nævnes Fanø-Barken »Havilla« og »Danmark«, hvortil kommer en Del Tremast-Skonnerter af ganske anseelig Størrelse. Det største danske Sejlskib er den 3000 Tons drægtige Firmastbaad »Viking«, der blev bygget som Skoleskib, men som i det Forenede Dampskibsselskabs Eje anvendes i almindelig Fragtfart. Imidlertid har den danske Sejlskibsflaade i Løbet af det sidste Aarti faaet et meget væsentligt Supplement i Form af Hjælpe-Motor- skibe. Disse har særlig faaet Hjemsted i Nordjylland, idet de navnlig er byggede af Skibsreder F. L, Knakkergaard i Nykøbing, Mors. Da nemlig denne sidste i Aaret 1912 skulde have anskaffet Ton- nage til Brug for sin Kulimport-Forretning og ganske særlig til mindre Laster til Limfjordshavne med lille Vandstand, mente han, at det vilde være for kostbart og urentabelt at bygge Smaadampere. Efter nogen Overvejelse og Beregning lod han da bygge en firmastet Motorskonnert ved Frederikshavns Skibsværft paa 372 Brutto Reg. Ton. Dette Skib blev forsynet med en 160 H. K. Raaoliemotor til Driftsmotor samt en 16 H. K. Dæksmotor, som trak de tre Lossespil samt Ankerspillet. Han lod Skibet bygge saaledes, at det kun fik et Dybgaaende af 7'6” uden og n* med Last, og han opnaaede derved, at det kunde gaa Thyborøn ud i Ballast (hvilket jo sparede megen Olie og Tid) i