Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2O6 JOHANNES HOECK I
For at gøre Havneopholdene saa korte som muligt, er det absolut nød-
vendigt at have en kraftig og driftssikker Dæksmotor, saa man er i Stand
til at udnytte Tiden til det yderste, samt i Søen bruger Sejlene i fuld
Udstrækning, naar der er Luft og kun tyer til Motoren, naar det vir-
kelig kan betale sig at bruge den dyre Olie for at fremskynde Sejladsen.
For øvrigt har mange danske og udenlandske Rederier allerede
taget Eksemplet op efter Knakkergaard, og en stor Del af Nybyg-
ningerne nu i Tiden er efter hans Type, d. v. s. naar undtages Dyb-
gaaendet, idet hans Skibe jo var byggede specielt med Udsejlingen
gennem Thyborøn for Øje. Noget større Dybgaaende giver bedre
Sejlads, idet Skibene saa kan bygges noget smallere.
Knakkergaard hævder for øvrigt, at det gælder om for Motorski-
benes Vedkommende at faa et specielt Certeparti med Hensyn til Ligge-
dage etc., idet det synes ham urimeligt, at de stadig skal sættes i Klasse
med Sejlskibe og i Tørn derefter. Ligeledes maa Assuranceselskaberne
jo efterhaanden blive nødte til at reducere Præmien for Motorskibenes
Vedkommende, naar disse har en tilstrækkelig stor Motor.
Ogsaa paa Ærø har Sejl-Motorskibene faaet et Hjem. Netop i de
senere Aar er der bygget flere for længere Farter. Her i København
ses disse moderne Marstallere jævnligt, ved Børsbroen eller i Nyhavn.
The Baltic and White Sea Conference.
Som udførligere omtalt under det Forenede Dampskibsselskab,
hvis Historie i nogen Grad afspejler Konjunkturerne ogsaa for de andre
samtidige danske Dampskibsselskaber, begyndte indeværende Aar-
hundrede ugunstigt for Skibsfarten. Siden 1901 hvilede der over
Østersø- og Hvidehavs-Fragtmarkederne et stærkt Tryk, der finan-
sielt bragte Handelsflaaden langt ned. Rederne fra de forskellige Lande,
navnlig i Mellem- og Vesteuropa, samledes da i Februar 1905 i Køben-
havn for at drøfte Situationen og søge Udveje til at forbedre deres
Stilling i Form af en Art Sammenslutning. I Juni samme Aar fast-
sloges Programmet, og i November holdt den nye Reder-Organisa-
tion, der fik Navnet »The Baltic and White Sea Conference«, sit første
ordinære Møde i København, paa hvilket Lovene vedtoges.
Den stiftede Konferences Hovedopgaver var at samle Dampskibs-