Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i6 JOHANNES HOECK I
det eneste Sted, hvor en Københavner kunde komme til at spytte i
Vandet og forlyste sig med Udsigten over Reden, og det er rimeligt
nok, at Folk hin 21. Maj 1819 strømmede i Massevis ud til Toldboden,
og at der, da »Caledonia« endelig kom, »uden Sejl og med en stærk
Røgsøjle fra den høje Skorsten, med Hjulkasserne omgivne af hvidt
Skum, banende sig Vej hen til Toldboden, hørtes et tusindstemmigt
Hurraraab, som besvaredes fra Skibet.«
Det var dog med blandede Følelser, fortæller gamle Jacob David-
sen, der sad inde msd mange Traditioner fra hin Tids København, at
Skibet toges i Øjesyn. En gammel vejrbidt Matros gav sine Betænkelig-
heder Luft i forskellige Udraab, der skaffede ham mange Tilhørere:
»Fanden til Skude! Øjenforblændelse, Hexeri! Det gaar aldrig rigtigt
til! Uden Sejl. Tak! Pokker skulde gaa om Bord i den. I skal se, Børn,
inden I ved et Ord af det, springer hun i Luften, — og det skal jeg ikke
have noget imod. Kommer der mange saadanne Skibe, hvad skal
saa vi stakkels Sømænd tage os for?' Det er at tage Brødet fra Landets
egne Børn.« Thi Sømænd var der ikke Brug for om Bord i en Damper;
der kunde enhver Landkrabbe være Matros. Skulde Dampskibene
virkelig have en Fremtid for sig — hvad nu ingen troede paa i de brede
Lag, — saa var efter den almindelige Opfattelse baade dengang og
langt senere, Sømandens — den gamle, tjærede Guts Tid forbi. Sam-
tidens, i vore Øjne besynderligt farveløse, Presse havde aabenbart heller
ikke Forstaaelse af, at »Caledonia«s Ankomst indvarslede en ny Tid.
Det er næppe nok, at man officielt har faaet Øje paa Begivenheden.
Den 24. Maj 1819 — tre Dage efter »Caledonia«s Ankomst — inde-
holder »Dansk Statstidende« under indenlandske Efterretninger kun
følgende Notice:
Dampbaaden Caledonia, der nylig er ankommen fra England,
har igaar giort sin første Reise herfra til Helsingør. Den forlod
Havnen Kl. 10 om Formiddagen og var her tilbage igien om Efter-
middagen Kl. 5. I Morgen skal den gaa til Kiel, men den medtager
ogsaa Reisende til Møen, Falster etc., som den afsætter paa Vejen.
Den 28. Maj s. A. indeholder »Statstidende« derimod følgende
lokkende Avertissement: