II
GALAT HE AS TOGT
235
fødte og de fremmede samlede sig i et muntert Selskab. Næste Mor-
gen, den 20. Februar, roede man op ad »Galathea-Floden«. Bredderne,
der paa sine Steder blev næsten lodrette, var naturligvis tæt bevoksede,
og Træstammer spærrede ofte det ellers ret brede Løb, saa at man
maatte hugge og save sig igennem. Nogle Mil oppe i Floden, gik man
i Land og fandt Hytter, skyndsomst forladte af Beboerne, som herinde
"ti
1 1
71. Nicobarhøvding, Jospiken, i sin Baad. Pulo Milo. Fra Steen Bille:
Galatheas Jordomsejling.
levede deres isolerede Liv, ukendte endog af Kystens Folk. Deres
Kogekar, som man fandt over Ildstederne, var af Bark. Man tilbragte
Natten her i Telte og oplevede et vanvittigt Tordenvejr, under hvilket
Lynene slog ned Slag i Slag tæt omkring Lejren. Om Morgenen fort-
sattes Turen opefter, til man ikke længere kunde bruge Aarerne; saa
vendte man om og naaede tilbage til Skibene samme Dag.
Hermed var »Galathea«s Undersøgelser af Nikobarerne endte.
Tilbage stod nu kun at tage den endelige, afgørende Beslutning om,
hvorvidt man turde tilraade den danske Regering at kolonisere Øerne.
Spørgsmaalet blev forelagt Videnskabsmændene, og støttet til disse
sagkyndiges Dom udarbejdede Steen Bille og Etatsraad Hansen
en Betænkning til Det kgl. General-Toldkammer- og Kommerce-