I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865
Du stærke Damp, usynlig i din Vælde
Med Lynet i din Tordensky,
Som fordum monne Helteskaren fælde
Naar ud Du sendte morderisk Bly!
Kied af at dræbe nu, kied af at vække
Den grumme Tvedragt, slumrer Du;
Kun for at drage fredelige Snekke
Du fylder Dine Lunger nu;
Ei over fierne Vover gaaer din Bane,
Som Skibets med det høje Bryst,
Der spiler sine Vinger, som en Svane
Fra Verdenskyst til Verdenskyst.
Som Støtterøgen høit i Ørknen over
Det Folk, der drog til Canaan,
Saa vinker Du paa Østresaltets Vover
Fra Naboland til Naboland.
Og Freden følger dig, og Venskab følger
Fra fremmed Stad til fremmed Stad,
Og over Ægirs rolig bruste Bølger
Gaar Qvinden med sin Husbond glad.
Du lille Post med dine magre Heste!
Din største Fart er nu forbi,
Var dine Landeveje selv de bedste,
Vi følge dog en anden Sti.
En Sti, hvor aldrig Broen sønderkiøres,
Endskiønt den aabner sig med Brum,
Hvor der om Sand og Bakker Intet høres,
Hvor toldes ei til nogen Bom;
Hvor ingen Regn os drøvelig forfølger,
Til Dynd forvandles tykke Støv;
Kun Hiulet suser i de klare Bølger,
Og Seilet skygger som et Løv.
Men da Oehlenschläger skrev ovenstaaende Linier, har han endnu
ikke tænkt sig Dampskibet som et Verdens-Trafik-Middel. »Ei over
fierne Vover gaaer din Bane, som Skibets med det høie Bryst«! Selv
han saa dengang kun et Glimt af Fremtiden.
2: