Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
II VALKYRIENS TOGT Jorden rundt foer de unge. Da »Valkyrien« kom til de østasiatiske Farvande, kunde den paa hele Kinakysten og gennem Indlandssøen til Yokohama blive betjent af danske Lodser. Mistede Danmarks Rige i Aarhundredet, der svandt, sin Flaade og sin Magt paa Havet, mistede vi vore norske Sømandsbrødre og vore slesvigske Langvej sfarere, hvis Skibe gik paa alle Jordens Have, mistede vi vore Hjemsteder paa de fjerne Kyster, Afrikas Guldkyst, Koromandelkysten og Bengalen, viste dog enkelte Mænd, at Udsynet og Daadskraften ikke var saa helt for- svundet. Tietgen, der sendte Damperne med de sorte og røde Skor- stene ud til alle Europas Havne, har vist, hvad Enkeltmands Vilje kan udrette, Suenson med Store Nordiske har vist det, — og flere med dem, og i Slutningen af Aarhundredet, paa Tærskelen til det nye, fremstod en Mand, der stille og i Begyndelsen upaaagtet skulde skabe under dansk Flag en Virksomhed i de fjerne Verdensegne mange Gange større end Danmark havde kendt i den ostindiske Handels Stortid, da vi havde vore Kolonier i fremmede Verdensdele, og gøre det danske Flag kendt paa ny over alle Jordens Have i større Udstrækning end nogen Sinde før. Hvad EL N. Andersen har udrettet, er saa kendt, at det vil være unødvendigt at dvæle ved det her. Hans Maal var ikke at skaffe Plads for sig selv, — det havde han tidligt naaet, — men at skaffe Plads for Danmark. Hvorfor skulde Danmark, det gamle Sømandsland, ikke paa ny kunne gøre sig gældende paa de store Have og de fjerne Kyster?' »Hvorfor skulde vi« — som Esbern Snare sagde — »være ringere end vore Fædre^« Var det gaaet tilbage, kunde det vel gaa frem igen. Saa drog da H. N. Andersen fra Siam, hvor han havde opbygget saa store Virksomheder, hjem til Danmark for at finde Mænd, der vilde følge ham i Arbejdet for Danmarks Udvidelse. Den 20. Marts 1897 stiftedes Det Østasiatiske Kompagni, der skulde faa en saa enestaaende Betydning for Danmark. Da Blikket saaledes paa ny var vendt ud efter, og Det Østasiatiske Kompagni havde givet Eksemplet og vist, hvilke Muligheder der laa for Danmark ude i den store Verden, maatte det synes naturligt, om den danske Stat gjorde sit for at opmuntre og støtte Arbejdet i det fremmede. Der var forløbet snart 30 Aar, siden »Tordenskjold« viste