Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

296 JOHS. KNUDSEN III muligvis enkelte lokale Tilsyneladelser i Naturforholdene, som han erfaringsmæssig ved er nogenlunde konstante, til at vejlede sig tilbage i den rigtige Retning. Fører nu det almindelige Kulturfremskridt med sig, at man bliver i Stand til at bygge lidt større og bedre Fartøjer, er der skabt Mu- lighed for at udstrække Sejladsen over noget større Omraader, og for hvert Skridt, man vover sig frem i ukendt Farvand, vil man dels selv gøre nye Erfaringer og dels indhente Oplysninger hos den lokale Befolkning, og ved sin Hjemkomst vil man lade sin nyerhvervede Viden gaa videre til andre, der har Brug for den. Og naar da en saadan ny Rute er blevet befaret i nogen Tid, vil der have dannet sig en Sum af Oplysninger, som stadig vil blive rigere og rigere, jo mere befærdet Vejen bliver. Disse Oplysninger vil saa ved mundtlig Overlevering og stadig ny Indøvelse gaa videre fra Slægt til Slægt inden for de Krese, hvor man har Brug for dem. Men Sejladsen vil stadig foregaa langs Kysten, i Sigte af Landet eller tæt derved liggende Øer. Fjernere Øer, der ikke er synlige fra Kysten eller fra det almindelige Besejlings- omraade langs denne, maa jo alle oprindelig være fundet tilfældigt; men over ikke altfor store Afstande og i Egne, hvor Naturforholdene er nogenlunde regelmæssige, vil det i al Fald paa de rette Aarstider ikke volde Sømanden nogen større Vanskelighed, selv paa det her skildrede primitive Trin af Søfartens Udvikling, at finde Vej ogsaa over rum Sø til og fra et saadant Sted. Al Skibsfart er altsaa i sin Oprindelse Kystsejlads, og andet kunde den i det store og hele ikke blive, før der blev fundet Midler til Ret- ningsbestemmelse i rum Sø under alle Forhold. Et saadant Middel fik man endelig langt om længe (fra c. 1150 e. Kr.) i Kompasset, der jo som bekendt til Dato er vedblevet at være Sømandens eneste Hjæl- per i saa Henseende. Skibsfartens Udvikling har selvfølgelig over alt paa Jordens Over- flade været betinget baade af Natur- og Kulturforhold. I og for sig gunstige Naturforhold kunde bringe den op til en vis Højde — man tænke f. Eks. paa de indfødte paa Sydhavsøerne og i de indiske Far- vande — men naar f. Eks. Skibsbygningsteknikken blev staaende paa et til vedkommende Folks hele, mer eller mindre primitive, Kultur-