Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING tilstand svarende Standpunkt, maatte ogsaa deres Søfart blive holdt tilbage, maaske gennem Aartusinder, paa det deraf betingede Niveau. Det er derfor, at vi maa søge ogsaa Skibsfartens højere Udvikling hos de Folk, der i det hele er gaaet i Spidsen for den almindelige Kulturs Udvikling, altsaa i den ældste historiske Tid Folkene ved det østlige Middelhav og senere, fra Kristi Fødsels Tid, efterhaanden de syd-, vest- og nordeuropæiske Folk. Allerede i Oldtiden blev altsaa Middelhavslandene Sædet for den højest udviklede Kultur i Almindelighed, og dertil kom nu, at ogsaa Middelhavets geografiske og fysiske Forhold maatte virke fremmende paa de der omkring boende Kulturfolks Sømandsdygtighed. Takket være de langstrakte Halvøer, de mange baade store og smaa Øer og de i det hele taget høje Kyster har man paa de fleste Steder kun korte Strækninger at sejle uden at have Land i Sigte, naar man vil styre tværs over det, og Vind- og Vejrforholdene er i Sommerhalvaaret med dets straalende Solskin og stjerneklare Nætter saa regelmæssige, at man i Regelen selv med primitive Fartøjer trygt kan færdes paa det baade Dag og Nat. Yderligere spores der herinde saa godt som ingen Ebbe og Flod, og kun i de snævre Stræder foraarsager Tidevandet eller Lufttrykket nogen Strøm af Betydning. Endelig er der rundt om paa Kysterne en Mængde gode naturlige Havne. Intet Under derfor, at Middelhavet er blevet den moderne Verdensskibsfarts Vugge, og lige op til Slutningen af Middelalderen blev det de derved boende Folk, der var de førende paa Søfartens Omraade. Det ældste bekendte søfarende Folk ved Middelhavet er jo Føni- kerne, der allerede længe før Aar 1000 f. Kr. udstrakte deres Rejser fra deres snævre Hjemstavn ud mod Vest gennem hele Middelhavet til »Herakles’s Støtter« (Gibraltar-Strædet) og snart endog naaede op til Kanalen, ligesom de ogsaa besejlede Nordafrikas Vestkyst sand- synligvis helt ned til Sierra Leone Kysten. Fra omtrent Aar 1000 f. Kr. begyndte tillige Grækerne at gøre sig gældende som Søfarts- folk, først i det ægæiske Hav og efterhaanden i stedse videre Krese, og c. 750 indlededes den betydningsfulde græske Kolonisation i Sorte- havet, Ægypten, Syditalien og Sicilien; selv i det sydlige Gallien (Frank-