Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING
tilstand svarende Standpunkt, maatte ogsaa deres Søfart blive holdt
tilbage, maaske gennem Aartusinder, paa det deraf betingede Niveau.
Det er derfor, at vi maa søge ogsaa Skibsfartens højere Udvikling hos
de Folk, der i det hele er gaaet i Spidsen for den almindelige Kulturs
Udvikling, altsaa i den ældste historiske Tid Folkene ved det østlige
Middelhav og senere, fra Kristi Fødsels Tid, efterhaanden de syd-,
vest- og nordeuropæiske Folk.
Allerede i Oldtiden blev altsaa Middelhavslandene Sædet for den
højest udviklede Kultur i Almindelighed, og dertil kom nu, at ogsaa
Middelhavets geografiske og fysiske Forhold maatte virke fremmende
paa de der omkring boende Kulturfolks Sømandsdygtighed. Takket
være de langstrakte Halvøer, de mange baade store og smaa Øer og de
i det hele taget høje Kyster har man paa de fleste Steder kun korte
Strækninger at sejle uden at have Land i Sigte, naar man vil styre tværs
over det, og Vind- og Vejrforholdene er i Sommerhalvaaret med dets
straalende Solskin og stjerneklare Nætter saa regelmæssige, at man
i Regelen selv med primitive Fartøjer trygt kan færdes paa det baade
Dag og Nat. Yderligere spores der herinde saa godt som ingen Ebbe
og Flod, og kun i de snævre Stræder foraarsager Tidevandet eller
Lufttrykket nogen Strøm af Betydning. Endelig er der rundt om paa
Kysterne en Mængde gode naturlige Havne. Intet Under derfor,
at Middelhavet er blevet den moderne Verdensskibsfarts Vugge, og
lige op til Slutningen af Middelalderen blev det de derved boende
Folk, der var de førende paa Søfartens Omraade.
Det ældste bekendte søfarende Folk ved Middelhavet er jo Føni-
kerne, der allerede længe før Aar 1000 f. Kr. udstrakte deres Rejser
fra deres snævre Hjemstavn ud mod Vest gennem hele Middelhavet
til »Herakles’s Støtter« (Gibraltar-Strædet) og snart endog naaede op
til Kanalen, ligesom de ogsaa besejlede Nordafrikas Vestkyst sand-
synligvis helt ned til Sierra Leone Kysten. Fra omtrent Aar 1000
f. Kr. begyndte tillige Grækerne at gøre sig gældende som Søfarts-
folk, først i det ægæiske Hav og efterhaanden i stedse videre Krese,
og c. 750 indlededes den betydningsfulde græske Kolonisation i Sorte-
havet, Ægypten, Syditalien og Sicilien; selv i det sydlige Gallien (Frank-