Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 299 C*>- 0>^r»K-O^- O- o. CKCKCK CX.CXXXCK CKOk cx_cx~o>. Arbejdet, ved Hjælp af Dæmninger og hele opfyldte Øer. Saaledes lod Kejser Trajan (98—117) en kunstig Havn indrette ved Centum- cellæ (Civitavecchia), idet han førte to krumme Moler ud fra Kysten og endog opførte en Bølgebryder tværs for Indløbet. En lignende Havn var af Kejser Claudius (41—54) anlagt ved Ostia; Trajan ud- videde den yderligere ved at lade foretage en stor Udgravning ind- vendig paa Landsiden. Med Hensyn til Styrmandskunst i snævrere Forstand kom man hele Oldtiden igennem ikke ud over den tidligere skildrede Kystsejlads. I Vintermaanederne, der i Middelhavet er overordenlig storm- og regnfulde med overskyet Himmel, var Sejladsen fuldstændig indstillet. Allerede i Oktober trak man sit Skib paa Land, og fra 11. November til 10. Marts erklærer en antik Skibsfartkalender Havet for lukket. Derimod er Sommeren meget tør og Himmelen ren og skyfri; Maane- der igennem falder der som Regel ikke en Draabe Regn. Under disse gunstige Forhold maatte Sømanden tidlig lære at rette sig efter Solen og Stjernerne, naar han af en eller anden Grund ikke havde Land i Sigte. Det vides da ogsaa, at Fønikerne sejlede efter Polarstjernen (dog maaske ikke den nuværende) og Grækerne i den ældre Tid efter Arktos (den Store Bjørn), som allerede nævnes hos Homer. Efter Sigende var det den vise Thales fra Milet (c. 600 f. Kr.), der gjorde Grækerne opmærksom paa Polarstjernen, som de derfor ogsaa kaldte »den fønikiske«. Men som sagt, uden tvingende Nødvendighed slap man ikke Fø- lingen med Landet, man sejlede hellere store Omveje end vovede sig ud i rum Sø. Naar f. Eks. den romerske Krigsflaade skulde fra Rom til Tarraco (Tarragona) i det nordøstlige Spanien, styrede man ikke den lige Vej gennem Bonifacio-Strædet mellem Sardinien og Corsica; man fulgte møjsommelig Fastlands-Kysten hele Vejen rundt. Fra Neapel til Ægæerhavet fulgte man først Kysten gennem Messina- strædet og videre om til det Laciniske Forbjerg (Cap Nao), derfra stod man til Søs tværs over den Tarentinske Bugt til Apuliens Syd- østspids (c. 70 Kvml) og videre til Øen Kerkyra (Korfu), hvorfra man saa atter kunde følge Kysten Syd om Grækenland. Om astronomiske Observationer om Bord var der i Oldtiden ikke