Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
3oo JOHS. KNUDSEN III Tale; ikke blot savnede man dertil brugelige Instrumenter; men ved en Kystsejlads, som den man brugte, var saadanne Pladsbestemmelser desuden ganske overflødige. Desto større Rolle spillede Lodning, dels for at faa Dybden at vide, og dels for at undersøge Bundarten, idet man efterhaanden blev klar over, at der paa den Maade kunde faas nogen Vejledning; men selvfølgelig kan det kun have været paa faa Steder, at det erfaringsmæssig indvundne Kendskab til Bund- forholdene var saa fyldigt, at denne Metode kunde faa nogen større Betydning. Det har undertiden været paastaaet, at der allerede i Oldtiden skulde have eksisteret specielle Søkort paa samme Maade, som det er hævet over al Tvivl, at Grækerne og Romerne har forstaaet at tegne Land- kort. Der findes dog i hele den gamle Litteratur i Virkeligheden ikke en eneste Antydning af, at saadanne Kort har været til eller været brugt af Sømændene. Selv hos Forfattere og i Skrifter, der ellers beskæf- tiger sig indgaaende med Søvæsen, mæles der ikke et Ord om Søkort. Og hvad skulde man ogsaa have brugt dem til, naar man alligevel altid sejlede med Land i Sigtet Styrmandens Kunst bestod jo først og frem- mest i at kende og huske de opdukkende Landtoninger; i øvrigt kunde han holde sig saa langt fra Kysten, at der ikke var Fare for blinde Skær og Grunde, og ved Indløbene til Havnene var der en nødtørftig Afmærkning, foruden at der naturligvis kunde faas Lods. Selv med det bedste Søkort i Haanden vilde man i rum Sø være hjælpeløs uden Kompas. Et til Oldtidssøfartens tekniske Standpunkt og til de givne geogra- fiske Forhold svarende Orienteringsmiddel fik man i de saakaldte »Pe- ripler«, der for Datidens Skippere var, hvad Lodsbøger og Sejlads- forskrifter er for Nutidens. Periplerne er altsaa Kystbeskrivelser, hvori er sammenstillet saadanne Oplysninger, som var af Betydning for Skibsfarten, saasom Afstanden fra Havn til Havn og fra Kysten til sigtbare Øer, Beskrivelser af kendelige Punkter som Bjærge, Byg- ninger, Træer o. lign., om der kan indtages Vand, hvordan Ankrings- og Havneforholdene er o. s. v. Med en fyldestgørende Vejledning af denne Art var den antikke Sømand i Virkeligheden langt bedre hjulpen, end han vilde have været med noget Søkort.