Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 301 For ethvert skrivekyndigt Folk, hvis Søhandel og Skibsfart har naaet den Højde, som Middelhavsfolkenes var bragt op til i Oldtiden, maa det jo være ganske nærliggende at fremstille den Slags skrevne Vejledninger. Det er derfor sandsynligt, at allerede Fønikerne har haft saadanne; men det maa ganske vist indrømmes, at der i hele den bevarede græsk-romerske Litteratur saa godt som intet er overleveret, som tillader bestemte Slutninger i saa Henseende; i det højeste kan der tales om svage Antydninger. Derimod kender vi græske Peripler, og det ikke blot af Omtale; vi har bevaret større og mindre Brudstykker af en hel Række saadanne, spændende over et Tidsrum af 700—800 Aar, fra c. Aar 336 f. Kr. til 400—500 Kr. De fleste omhandler Far- ten paa Middelhavet og Sortehavet, en enkelt medtager tillige et Stykke af den nordvestafrikanske Kyst; en selvstændig Beretning skildrer den karthagiske Admiral Hannos Togt (c. 465 f. Kr.) fra »Herakles Støtter« ned til Sierra Leone Kysten, og i et andet selvstændigt Skrift skildres Farten paa det »erythreiske« (indisk-arabiske) Hav. Hvis man tør gaa ud fra, at der har eksisteret fønikiske Peripler, er det da ogsaa rimeligt at antage, at Grækerne ved Oversættelse og Bearbej- delse har udnyttet det deri foreliggende Materiale; ingen af de be- varede viser dog Spor i saa Henseende; men lige saa sikkert er det, at ingen af de bevarede græske Peripler foreligger uforandret i deres oprindelige Skikkelse eller repræsenterer Periplernes ældste Stadium; dette maa formodenlig lægges tilbage til den store græske Udvan- drings- og Kolonisationstid i 8—7. Aarh. f. Kr. Selve Ordet »Periplus« betyder egentlig »Omkring-Sejlads«, d. v. s. uden omkring en 0 eller rundt Kysterne af et Hav, altsaa et særdeles træffende Navn for en antik Sømandshaandbog, idet det netop karak- teriserer Oldtidens Navigationsmaade, som det den var og blev, Kyst- sejlads. Selvfølgelig er Periplerne, ligesom alle den Slags Bøger lige til den Dag i Dag, opstaaet ved Sammenarbejdning af mange forskel- lige Hjemmelsmænds mundtlige eller skrevne Beretninger. Men da først Materialet til den nautiske Grundstamme deri var tilvejebragt, kunde de senere Periplusforfattere behandle det hver efter sin egen Smag, og derom bærer de bevarede Prøver da ogsaa Vidnesbyrd. Den nødvendige Rygrad i en Periplus maatte jo være de rent praktiske An-