Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

308 JOHS. KNUDSEN Ill Fra Ripa [Ribe] kan der sejles til Cincfal [□: den senere Zwin, ved hvilken Brügges Havnestad Sluis laa] i Flandern paa 2 Dage og lige saa mange Nætter. Fra Cincfal til Prol [sandsynligvis Prawle Point, tæt ved Start Point, mellem Plymouth og Dartmouth] i England paa 2 Dage og 1 Nat; det er Englands yder- ste Pynt mod Syd [ikke ganske rigtigt, Lizard og Landsend er sydligere], og Kur- sen derhen fra Ribe er bugtet mellem Syd og Vest. Fra Prol til Sankt Mathias [Pointe de St. Mathieu, Bretagnes Vestspids] i Bretagne 1 Dag, derfra til Far [Ferrol, altsaa tværs over Biscaya-Bugten!] ved Sankt Jakob [St. Jago i Nord- vest-Spanien] 3 Dage og 3 Nætter. Derfra til Leskebone [Lissabon] 2 Dage og 2 Nætter, og den Kurs er i sin Helhed bugtet mellem Syd og Vest. Fra Leske- bone til Narwese [jfr. Nordboernes »Njørfa«- el.»Nørva«-Sund] 3 Dage og 3 Nætter i Bugtninger mellem Øst og Syd. Fra Narwese til Arragun [Tarragona] 4 Dage og 4 Nætter i Bugtninger mellem Nord og Øst. Fra Arragun til Barzalun [Barce- lona] i Dag, ligeledes mellem Nord og Øst. Fra Barzalun til Marsilia 1 Dag og i Nat, omtrent mod Øst, dog med en lille Bøjning i sydlig Retning [Kursen er i Virkeligheden Nordøst; maaske en Skrivefejl!]. Fra Marsilia til Mezcin (Mes- sina] paa Sicilien 4 Dage og 4 Nætter, i Bugtninger mellem Øst og Syd. Fra Mezcin til Accharon [Accon i det hellige Land] 14 Dage og lige saa mange Næt- ter, mellem Øst og Syd, nærmest dog Øst. Som man ser, er der stadig kun Tale om Kystsejlads, dog med Undtagelse af Strækningen tværs over Biscaya-Bugten; at man i Mid- delhavet ligesom i Oldtiden følger den store Omvej langs den euro- pæiske Kyst, har dog formodentlig til Dels sin Grund i, at man her var mindst udsat for Angreb af de frygtede saracenske Sørøvere (»Blaa- mændene«). Det er et Spørgsmaal, om denne Sejladsforskrift helt eller kun delvis hviler paa nordisk Sømandstradition, eller om der til Grund for den skulde ligge Benyttelse af nu forsvundne Lodsbøger fra Middel- havsfolkene. Der synes dog ikke at være nogen Nødvendighed for at antage dette sidste. Den Ensartethed, der præger hele Skildringen, tyder ikke paa Sammenflikning af forskellige Kilder, og at Distan- cerne er givet i Dags- og Natsrejser, viser hen til Søfartskrese, i hvilke Navigationen endnu befinder sig paa et rent praktisk-primitivt Stand- punkt, netop som vi maa tænke os Nordboernes i denne Tid. Hertil kommer endnu Rejsens Udgangspunkt, Ribe, og den Omstændighed, at Gibraltar-Strædet er nævnt med sit gamle nordiske Navn. Ret- ningsangivelser som de her anvendte var vel kendte for de nordiske 1