Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

3io JOHS. KNUDSEN III europa, maatte gaa over det aabne Hav; og her drejede det sig jo om at overføre ikke blot selve Menneskene, »Landnamsmændene«, der i Tidens Løb vel nok har beløbet sig til nogle Tusinder, men tillige deres Kvæg og andre Ejendele, og senere endnu mange andre Pro- dukter, som det fattige Land ikke selv frembragte, saasom Tømmer, Korn, finere Tøjstoffer, Metaller, Tjære o. s. v. Foruden med Norge vedligeholdt Islænderne ogsaa en livlig Forbindelse med Irland og Vestengland, senere tillige med Østengland, Danmark og Frankrig. Omvendt blev der ogsaa fra de nævnte Lande drevet Skibsfart med egne Fartøjer til Island. Hertil kom saa endelig Opdagelsen og (983) Bebyggelsen af Grøn- land og ved Aar 1000 Opdagelsen af Vinland (sandsynligvis ved Law- rencebugtens indre Del). Men medens denne sidste Fart igen gik i Glemme, vedligeholdtes Forbindelsen mellem Grønland og Island- Norge lige til ind i 14. Aarh. Hele denne storstilede skandinaviske Skibsfart naaede sit Højde- punkt i det 11. Aarh., hvorefter det lidt efter lidt gik tilbage med den. I England afløstes det danske Herredømme af det normanniske, og ved Østersøens Sydkyst blomstrede Hansestæderne op i 12. og 13. Aarh. og tog gennem flere Aarhundreder Luven fra Nordboerne. Vikingerne var uden Tvivl af alle Folk de første, der med fuldt Over- læg styrede ud paa det aabne Hav og gennem lange Tidsrum formaaede at opretholde regelmæssig Forbindelse med fjerne oversøiske Lande. Deres Togter vidner om en Sømandsdygtighed og et Vovemod, som til alle Tider har vakt den største Beundring. Deres nautiske Bedrifter er saa forbavsende, at adskillige Nutidsforskere har villet hævde, at de maa have kendt Kompasset eller et lignende Instrument, ellers var deres Langfarter simpelthen umulige. Denne Paastand maa imid- lertid bestemt afvises; der foreligger ikke i hele den oldnordiske Litte- ratur nogen Antydning af, at Kompasset skulde være kendt i Norden før tidligst ved Midten af det 13. Aarh., og fra at være kendt af en og anden Forfatter og til at være blot nogenlunde almindelig anvendt om Bord i Skibene er der endda et Stykke Vej, som det godt kan have taget det meste af et Aarhundrede at tilbagelægge. Den ældste Om- tale af Kompasset i den norrøne Litteratur findes i den bekendte »Land-