Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
312 JOHS. KNUDSEN III visse Arter af Fugle, Hvaler o. lign, eller af Is og maaske af Vandets Temperatur eller Farve. Afstanden fra Land angaves ved Kystfart mest i almindelige Ud- tryk, f. Eks.: »de holdt Syd paa med Landet, saaledes at Søen (□: Kim- mingen) var midt i Lierne (Fjældsiderne), men stundom vandede Landet (d. v. s. sank helt ned under Kimmingen).« Som Maaleenhed brugtes ellers en »Uge Søs«, hvad vistnok betegner en »Rotørn« for det ene Hold af Mandskabet, hvorefter det afløstes; i Længdemaal svarer en »Uge Søs« omtrent til 4—5 Kvartmil. Større Strækninger angives i* »Tylfter«, d. v. s. 12 »Uger Søs«. Meget hyppig angives lange Di- stancer i »Døgr« (Halvdøgn) å 12 Timer eller i »Nætter« (Etmaal); 8 »Døgr« bliver altsaa = 4 »Nætter«. Det betegnes derved, hvor lang Tid en bestemt Rejse gennemsnitlig tager. I gunstige Tilfælde har Farten kunnet bringes op til en 10 Knob, men var dog sædvanligvis betydelig mindre. Der foreligger intet som helst om, at de gamle Nordboer skulde have forstaaet at tage Højdeobservationer af Solen eller Stjernerne i rum Sø; først fra c. 1300 vides de at have kunnet udføre primitive Maalinger af Solens Middagshøjde til Lands. Skulde saadanne Obser- vationer have haft nogen nautisk Betydning for dem, maatte de have kunnet udføres med ret stor Nøjagtighed om Bord og kunnet jævn- føres med tilsvarende fra de Kyster, hvorimellem de sejlede; men som sagt, derom vides der ikke det mindste. Adskillige Udtryk i Sagaerne vidner dog om, at de var i Stand til i grove Træk at danne sig en Fore- stilling om Bredden ved en skønsmæssig Iagttagelse af Himmellege- merne. Det er sikkert, at Vikingeskibene kunde sejle med halv Vind, der- imod næppe bi-de-Vind, i alt Fald ikke saa meget, at det kunde betale sig at krysse, især da de ikke kunde gaa over Stag, men maatte halse rundt, naar der skulde gøres et Slag. Derfor ventede Skibene hellere i dage-, uge-, ja maanedsvis paa gunstig Vind og klar Himmel end de sejlede ud paa det uvisse. Fra Oktober til April var Skibsfarten stand- set; paa Island var det fastsat ved Lov, at intet Købmandsskib maatte løbe ud senere end Mariemesse (8. September). Ved Udforskningen af ukendte Egne foretrak Vikingerne natur-