314
JOHS. KNUDSEN
HI
nøje Kendskab til Grunde, Skær, Tidevand, Strøm, klimatiske For-
hold, Taage- og Isforhold o. s. v.; han maatte kunne huske og genkende
Landets almindelige Kontur og dets topografiske Træk. Derfor søgte
man Raad hos saadanne sagkyndige Mænd, før man drog ud, og helst-
søgte man at faa en saadan »Leidsigemand« eller »Ledsager« (d. e. Vej-
siger) med paa Rejsen. »Havnemærker« og endog Blus omtales hist
og her som Vejledning for Sømanden, men har vel næppe været brugt
i større Udstrækning.
Den videre Udvikling af Skibsfarten i Slutningen af Middelalderen
er saa godt som udelukkende Italienernes Fortjeneste. De skabte for
det første nye forbedrede Skibstyper: de lange, smalle og hurtige »Ga-
lejer«, der blev roet med 50 Aarer, de noget større »Galeaser« (62 Aarer),
de meget mindre »Galeoter« (20 Aarer) og de tunge og plumpe, men
meget rummelige »Gallioner«, der var rene Sejlskibe med 2 3 Master
og blev brugt til Transport. Dernæst var det Italienerne, der, efter
at Kompasset var opfundet, udviklede det til et vigtigt nautisk Instru-
ment og først gennemførte Brugen deraf som Styrekompas paa deres
Skibe, og paa Grundlag af Kompasset skabte de endvidere to andre
vigtige Hjælpemidler for Skibsfarten: Portolanerne og Kompaskortene.
I Løbet af kort Tid strakte de deres Rejser ud gennem Gibraltar-Stræ-
det og op til Kanalen; allerede kort efter 1100 træffer vi dem i Spa-
nien og Portugal, og ved Midten af 13. Aarh. i Sydengland og Flan-
dern. For de vesteuropæiske Folk blev de Foregangsmænd og Lære-
mestre paa alle Skibsfartens Omraader, de forskellige Regeringer ind-
kaldte italienske Skibsbyggere, Navigatører, Korttegnere, Søkrigere
o. s. v. og tog dem i deres Tjeneste som Instruktører og Raadgivere,
og kun ved deres Hjælp blev de store verdenshistoriske Opdagelser
fuldførte; man behøver blot at mindes Navne som Columbus, Ves-
pucci, Cabot og Verazzano for at forstaa, hvor vidtrækkende den ita-
lienske Indflydelse var.