Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING Kompassets Indførelse og ældre Historie. Kompassets ældste Historie er endnu, trods ivrige Undersøgelser fra mange Sider, ret dunkel. Der kan ikke være Tvivl om, at de gamle Grækere og Romere kendte Magnetens Tiltrækningskraft overfor Jærn; derimod tyder intet paa, at de skulde have kendt Magnetismens Bi- polaritet og den polare Retningskraft i en fritbevægelig magnetiseret Jærnnaal. Ligesaa vides det sikkert, at Kineserne har kendt Magne- tismen og allerede i 2. Aarh. e. Kr. anvendt den til en Slags Landkom- pas; men først lige i Slutningen af 13. Aarh. optræder Kompasset i den kinesiske Nautik, altsaa paa et Tidspunkt, da det allerede i nogen Tid havde været i Brug i Europa. Det er derfor højst usandsynligt, at Europæerne skulde have faaet denne Opfindelse fra Kina, og de fleste Nutidsforskere er da ogsaa af den Mening, at Kompassets Op- findelse er sket selvstændig i Europa, saa der er størst Sandsynlighed for, at de orientalske Folk har faaet det derfra. Det næste Spørgsmaal bliver da: hvor i Europa er Kompasset op- fundet og først brugt i Skibsfartens Tjenestes' Tidligere gik man altid ud fra som en given Ting, at det var Middelhavslandene og specielt Italien, hvem Æren derfor tilkom. Herimod er der dog i den nyeste Tid gjort Indsigelse, og de Grunde der anføres, har unægtelig en ikke ringe Vægt. For det første siges det hverken direkte eller indirekte af nogen af de ældste middelalderlige Forfattere, som først omtaler Kompasset, i hvilket Land Opfindelsen er gjort. Og ser man hen til de omtalte Forfatteres Nationalitet, da kan der intet sluttes deraf. For de nordlige Lande taler den Omstændighed, at medens Magnet- stenen kun forekommer sporadisk i Middelhavslandene, findes den i Mængde i Skandinavien. Og i det ældste udførlige Skrift om Magne- tismen, et Brev skrevet af Pierre de Maricourt 1269, endda i Apulien, henvises Brugen af Magneten udtrykkelig til de nordvestlige Have: »Denne (c: Magnetstenen) findes hyppigst i de nordlige Egne, og i alle Dele af det nordlige Hav, saasom Normandie, Picardie og Flandern, fører Sømændene den med sig.« Spørgsmaalet kan altsaa ikke afgøres, vi kan kun sige, at ved Aar 1200 var Magnetnaalens nordvisende Egen-