Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 34i
forskrifter og Søkort, har de ogsaa gjort Begyndelsen til en virkelig
Bestikregning, og det synes at være Venetianerne, der her er gaaet
i Spidsen ved at udarbejde og benytte et Par simple smaa Tabeller,
som gik under Navne som »Toleta del Martelojo«, »Rason de Mar-
tologio« o. 1., Udtryk, der synes at betyde noget som: Koblings-Tavle
eilet -Regnemaade. De Problemer, der kan løses ved Hjælp af Me-
toden, er de ganske simple: Hvis man, f. Eks. paa Grund af ugunstige
Vindforhold, ikke kan holde sin rette Kurs, men tvinges til at styre en
eller flere Streger paa den ene eller anden Side af den, hvor langt er
man saa, efter at have udsejlet et vist Stykke paa den forkerte Kurs,
kommet til Siden for den rette Kurs, og hvor langt er man i Virkelig-
heden kommet fremad paa den rette Kurs? Og dernæst: Hvis man
er kommet et givet Stykke til Siden for sin rette Kurslinie, hvor langt
vil man da, ved at søge tilbage til den under en given Vinkel {udtrykt i
Streger}, have at sejlef og hvor langt vil man, naar man skærer den, være
naaet fremad paa den rette Kurslinie1:
Da man ved Beregningen ikke tog Hensyn til Jordens Kugleform,
som jo hellei ikke inden for smaa Distancer spiller nogen nævneværdig
Rolle, drejer det sig altsaa i Virkeligheden kun om nogle ganske enkle
plangeometriske Forhold ved den retvinklede Trekant. Ved at tegne
de forskellige Situationer op paa et Stykke Papir har man let kunnet
maale sig direkte til de paagældende Talstørrelser, der ikke gjorde
Fordring paa streng Nøjagtighed. Metoden svarer altsaa udmærket
til hele den Fremgangsmaade, der ligger til Grund for Konstruktionen
af Kompaskortene.
Den udførligste af denne Slags Anvisninger findes foran i Kort-
tegneren Andrea Bianchos Atlas fra 1436. Her gives der først med.
Ord følgende Forklaring: »Dette er Læren om Skibsfarten efter Kob-
lings-Regnemaaden [per la rason de martelojo], saaledes som den frem-
gaar af den hosstaaende Kres og Kvadrant og af Tavlen [la toleta],
hvoi efter vi da ogsaa kan indprente os Tallene i Tavlen i Hukommelsen
og rejse til alle Dele af Verden uden Maalestok og Passer. Ganske
vist maa enhver, der vil benytte Fremgangsmaaden, kunne multipli-
cere og dividere godt. Søfartskunsten vil sige at føre sit Skib godt,
og, eftersom dette kommer fremad og til Siden med hver Streg, saavel