Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 347 bevægelige Fester ved Hjælp af Gyldentallet: »det er sikkert og vist, at Sømændene rejser til mange forskellige Lande og fremmede Egne, saasom Mauritanien, Tyrkiet, Berberiet, det lille og store Ægypten; til nye Lande [□: de nyopdagede vestafrikanske Kyster], nyfundne Øer [□: Azorerne og Kapverderne], til Madeira og de splinternye Øer [□: Vestindien]; til de tyske Egne og Præstekongen Johannes's Lande; hvilke Steder ikke kan belære de stakkels Kristne om de oven nævnte Festdage, fordi der kun er Vantro og Saracener og Fjender af vor ka- tolske Tro. Og for at holde de nævnte Kristne, som er borte fra deres Hjem og i fjærne Egne, til deres Tro, har jeg villet belære dem om de vigtigste Dage i Aaret til at tjene, bønfalde og ære Gud, og for ved Bod og Anger at vende dem til Gud vor Skaber, som for at genløse os har taalt Død og Lidelse mellem to Røvere paa Korset, det er den dyrebare Jesus Kristus, som har paataget sig menneskeligt Kød i den aller- helligste Jomfru Marias velsignede Moderliv, som nedkom i Midnats- timen, og det var en Søndag, skønt paa den Tid blev Dagene ikke be- nævnt saaledes, som de bliver nu.« Selve Farvandsbeskrivelsen, der spænder over hele den vesteuro- pæiske Kyst op til Nederlandene, meddeler Oplysninger om Havne- tider, Havnenes indbyrdes Beliggenhed og Afstand, Ruterne fra Sted til Sted, Dybderne og Bundforholdene, Mærkerne o. s. v. De fleste af de 65 Træsnit viser Opstalten af Øer, Forbjærge, Bjærge, Kirker, Taarne o. a. Mærker for Navigationen. Det fremgaar af Teksten, at de er skaaret efter Skitser, som er taget af Garcie selv paa hans Rejser. Som Længdemaal bruger Garcie den fransk-spanske »Lieue« (spansk Legua, c. 5,5 km) og den ejendommelige »Vene« (moderne Fransk »pue«), d. v. s. »Synsvidde«, altsaa den Afstand, hvori man i Alminde- lighed ude fra Søen kan skelne en Kyst. Det er derfor ikke nogen eksakt Bestemmelse, men synes hos Garcie at svare til c. 33—34 km. Udtrykket er gaaet over i de nordvesteuropæiske »Læsekort« (hvor- om mere senere) som »Kenning«, der findes baade paa Engelsk, Hol- landsk, Plattysk og i de nordiske Sprog og paa Latin oversattes ved notio eller cognitio. Da der kan paavises nøje Overensstemmelse mellem Dele af Gar- des Routier og en i Venezia Aar 1490 trykt Portolan, ser det ud til,