30 JOHANNES HOECK I
til København dog ikke været særlig søgt af Passagerer. Der skulde
aabenbart Ungdom og Begejstring til at se bort fra dens Fortrædelig-
heder, og for Varetransporten havde Dampskibsfarten endnu ingen
Betydning.
Opholdet om Bord var alt andet end behageligt, tit forbundet
med Uheld, forholdsvis langvarigt, uden ordentligt Natteleje og med
en uudholdelig Os af Mad og Olie. Derimod havde den noget at sige
for Postens Besørgelse. Men det var Synd at sige, at Postvæsenet
opmuntrede den; man havde i det Hele taget endnu længe meget at
udsætte paa Postvæsenet. Postvejen for et Brev fra Nakskov til Rud-
købing var endnu i Begyndelsen af Trediverne via København! Da
Kongen havde faaet dette at vide gennem de offentlige Blade, tilskrev
han Generalpostdirektionen med Forespørgsel om, hvor vidt ogsaa
andre Købstæder havde den Art Postforbindelse.
løvrigt bragte Datidens Hovedpostlinier København i ret hyp-
pig og regelmæssig Forbindelse med Omverdenen. Hver Søndag
Morgen (om Sommeren) afgik saaledes Paket til Kiel, og hver Tirs-
dag Morgen »Caledonia«. Denne sidste var i Reglen 24 Timer om
Turen, inkl. Opholdet paa Anløbsstederne.
Da der ved Slutningen af Tyverne allerede var flere Dampskibe
i danske Farvande, opstod der naturligvis ogsaa af og til Divergenser
om Skibenes relative Hurtighed, og vi har i al Fald eet Eksempel paa,
at det er kommet til en Prøve herpaa.
I J. L. Heiberg's »Kjøbenhavns flyvende Post« for 6. Juni 1828
læses saaledes følgende ret pudsige Artikel:
Dampskibs- Væddekamp
paa Kjøbenhavns Rhed.
Et smukt og hidtil uset Skuespil, nemlig en Væddekamp mellem
to Dampskibe, havde Fredagen den 30te Mai, om Morgenen lokket
en Mængde Mennesker ud paa Langelinie og Toldboden. Striden
var bleven foranlediget ved en forresten venskabelig Disputs mellem
Capitainerne paa Prins Carl og Prindsesse Vilhelmine, af hvilke En-
hver meente, at hans Skib ikke gav den Andens noget efter i Hur-