Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

35ö JOHS. KNUDSEN III Forbilleder. Men foruden de nye tilføjede nordiske Landtoninger brin- ger Bogen ogsaa en hel Række nye saadanne fra de nederlandske Ky- ster og Øer, hvilket tyder paa, at i det mindste een af Laur. Benedichts Hjemmelsmænd har været en Hollænder. Og da nu tillige to af Bogens Instrumentbilleder med tilhørende Tekst genfindes i aldeles samme Skikkelse i en Søkortbog af den »navnkundige« hollandske Styrmænd Goeyvart Willemsen, udgivet 1587 efter Forfatterens Død, har den hol- landske Lærde Dr. C. P. Burger Jr. draget den Slutning, at Laur. Benedichts gamle Sømand med de 50 Aars Praksis ikke kan være nogen anden end denne, der her altsaa har fundet Lejlighed til i levende Live at udnytte en Del af sine Optegnelser og Skitser. I Indledningen til »Søkartet«, der ligesom det meste af det øvrige Indhold af Bogen er en Bearbejdelse eller Oversættelse fra Hollandsk, klages der først bittert over Styrmændenes »Misbrug« (o: Forsømmelser): de unge Mænd, der nu om Stunder gaar til Søs, bryder sig ikke om at lære Kunsten; »meget mere beflitter og øver de dem udi Drukken- skab, Dobien, Fraadseri og anden Utugt, end at de skulde give Agt paa nogen Del, som dennem kunde være gavnlig og nyttelig at vide og bruge til Skibshandel (o: Sømandsskab), enten med Styrmands- skab eller nogen anden Del. Udi forleden Tid haver det været sæd- vanligt, at gamle forfarne Styrmænd, som vidste Søens Lejlighed og derudi var forfarne og forsøgte, de plejede undervise og lære unge Personer og Baadsmænd at regne Tiderne, og hvilken Maane der gjorde højt eller lavt Vand (som kaldes Ebbe og Flod) udi det Land eller paa den Sted; desligeste Kaaserne udi'Søen, Strømmene, Løbet, Grunden og Dybet, og hvorledes de var skikkede; desligeste at kende, hvorledes Landene dagedes op og lod dem til Syne udi Søen, og hvorledes de havde deres Strækkelse, og hvor langt de var adskilt fra hverandre. Men udi denne Tid er saadant saare lidet eller og en ringe Ting agtendes, des- værre, besynderlig hos Ungdommen, som før er sagt. Der ud af kom- mer det ogsaa, at naar de kommer da til deres rette Alder, og de er nødt til at skulle eller vil give dem ud at sejle for Styrmænd, saa er de meget uforfarne og vankundige i denne Sag, fordi at den Tid, de skulde lære saadant, de ingen Agt har givet derpaa, som dem med rette burde og dennem havde været fornøden. Men da først at lære er for silde