Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill ■bSSHb” STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 357 O— o^. o^O^O^C>k-O^Cx_O>^ CKCXCK CX.OkG»kCX. CKCX-CKOi^CX. tilsagt (□: besluttet), og gaar dennem da, som Ordsproget lyder: En gam- mel Hund uden Trætte lader sig ikke gerne i Lænke sætte. Og naar nogen endda vil dennem undervise udi den bedste Mening at regne Tiderne, at sætte Kaaserne, om Strømmenes Løb og Forandring, hvor dyb Grunden eller hvor (□: hvorledes) den er skikket, og hvor- ledes man skal kende Havnene, desligeste Landene hvor langt de er adskilt fra hverandre, dertilmed Kysterne eller Forlandene, eller noget andet saadant paa Styrmandsskab, som før er sagt, da foragter de det og holder det ikkun for Gækkeri, og lader dem dertilmed tykke, at de ei selv vise nok, og at de har ingen ydermere Undervisning Behov, efterdi at de udi lang Tid, som de lader dem tykke, har været til Skibs og sejlet til Søs.... Det skulde være et stort Under, om man i saa Maade kunde vorde en Styrmand. Foruden alt dette, da foragter og bespotter de endogsaa og skammer dem ved at bruge den Del, dennem kunde være meget nyttelig og gavnlig, som er Søens Lejligheds Opteg- nelse og Beskrivelse, med hvilket de allerbedste Piloter og Styrmænd plejer dennem at behjælpe med; fordi de allerkyndigste og forfarneste Styrmænd, som man kan finde, de forsmaar ikke til at føre med sig Søkarternes Beskrivelser, Paskortene, Gradbogen (o: Jakobsstaven) og deres selvgjorte Kompasser, Lod og Line og alt andet, hvad dem kan være fornøden til Skibs; thi de elsker Kunsten og har Undervisning og Lærdom kær.« Hvor meget denne Straffetale har frugtet, turde være tvivlsomt. Vigtigere for os er det, at man gennem Opremsningerne af Styrmæn- denes Forsømmelser faar et klart Billede af Datidens hele Navigations- maade. Vi ser, at det betragtes som en Selvfølge, at en »ordentlig« Styrmand selv anstiller Observationer og gør sine Optegnelser, at han selv kan lave sit Kompas og formodentlig ogsaa Paskort (tegnet Søkort, jfr. S. 338—39) og Jakobsstav; med Hensyn til de to sidste Ting maa det dog bemærkes, at »Søkartet« selv ikke yder Materiale til deres Brug, der henhører under den astronomiske Navigering. Søkortbøgerne inde- holder nemlig ikke en eneste astronomisk Opgivelse, de tager udeluk- kende Sigte paa den rent terrestriske Navigering. Astronomisk Navi- gering fandt ganske vist allerede paa dette ^Tidspunkt udstrakt Anven- delse paa Spaniernes og Portugisernes lange Sørejser over de store