Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

358 JOHS. KNUDSEN III Have; men i de hjemlige europæiske Farvande var den endnu langtfra trængt igennem, her spillede Landkendinger, Lodning og Gisning endnu en alt overvejende Rolle; selv Kompasset er sikkert endnu kun blevet brugt som Nødhjælp eller paa de særlig lange Stræk over aaben Sø. Efter det anførte Stykke om, hvordan en Styrmand ikke bør være, følger saa i »Søkartet« en »Undervisning, hvorledes man skulde begynde at vorde en Styrmand«. Det hertil først fornødne er, »at han kunde baade læse og skrive, paa det han desbedre og paa det allerflittigste kunde regne Tiderne og {gennemlæse Søkarterne og se, hvad derudi var beskrevet, besynderlig om Tiderne, Kysternes Strækning, Løbet og Strømmenes Fald og Forandring, desligeste om Grundenes Dyb- hed og Skikkelse etc.« En hel Del af dette Stof burde kunnes udenad, saa man kunde det »paa sine Fingre regne og tælle som en Cisiojan (□: versificeret Kalender) eller Paternoster« (□: Fadervor), og til Hjælp for Hukommelsen havde man saadanne Regeler omsat i rimede Remser og Vers, svarende til dem, der jo endnu kendes i Sejlskibsfarten. Især indskærpes Vigtigheden af at kunne udregne Tiderne for Høj- og Lav- vande i de forskellige Havne og for Strømningernes Kæntring, og til den Ende gives der et lille populært Kursus i Forholdet mellem Solens og Maanens Bevægelser. Endelig skal man passe vel paa sin Kurs, »thi det sker dagligen, at et Skib sejler igennem Søen med et stærkt Farvejr og Hulsø, og naar man ikke ser da vel til eller ogsaa styrer ilde, saa ligger mangen Tid Skibet en Streg mindre eller mere ovenfor eller nedenfor sin rette Kurs, og da gør langt at sejle en stor Misfejl langt at sejle fra sin Vej; derfor skal en Styrmand vel tage sig Vare for saadan en bedragelig og forrædelig Misfejl. Thi det er vel ogsaa tit og ofte sket, og er endnu at besørge (o: befrygte), at det vel kan ske, saa at der forfarne Styrmænd har sat en god Kurs, da er der dog altid nogle underlige Hoveder iblandt, som altid vil have det anderledes, end sig det bør, og raader altid til det værste, og hvilkelunde en Styr- mand gør det, da vil de dog altid have det udi andre Maader, og gør saa Folket (□: Mandskabet) vis, at Styrmanden holder ikke sin rette Kurs, og dermed gør et Oprør, Mytteri og Uenighed imellem Skipperen og Styrmanden udi Løndom» og naar Styrmanden er da er gaaet noget af Vejen, at han fanger sig nogen Mad eller haver lagt sig noget at sove,