Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 359 saa sætter de Kursen efter deres eget Sind og gode Tykke, og naar det da lykkes ilde, saa skal Styrmanden have Skylden, hvorved Styr- manden bliver hemmeligen og slemmeligen skilt ved Ære, Lempe og gode Rygte; thi han ved ikke, hvort det ligger hen. Og er det da saa, at Skibet udover (□: oven i Købet) bliver forloret, da maa den fattige Styrmand al hans Livs Tid bære Spotten til Skaden foruden Skyld. Derfore skal en Styrmand have god Opseende paa saadant og bede Gud om gode Raad, og tage saa Vare paa sit Embede og Kald, saa meget Gud vil give hannem Naaden til, og forvare sig for Skade.« Herefter følger saa et Stykke »om den store Skade og Fordservelse, som kommer udaf Styrmandens Uforstandighed, Forsømmelse og Uagt- somhed, hvilket er at beklage«, hvori de stakkels Styrmænd atter faar læst Teksten. »Derfor gjordes storliget! Behov og vaare tilbørligt, at man havde udi alle Søstæder en Artikkel udi Søretten, at hver Skip- per, Styrmand, Baadsmand udi al den Stund, Skibet laa paa. sin Vind (o: klar til Afsejling), skulde holde sig ædruelig, paa hvad Sted de vaare; thi naar de kommer alle fulde og drukne til Skibs, da lider undertiden mangen Reder og Købmand stor Skade derover. Og det sker vel end- ogsaa udi denne Tid, at somme Skippere lejer letteligen en uforstandig Styrmand, og somme gør Styrmænd af deres egne Brødre,1 Svogre og andre deres Slægt og Venner, paa det de kan hjælpe hverandre frem; dermed bliver paa Styrmandsskab ikke givet stor Agt, og Rederes og Købmænds Gods kommer derudover i stor Fare. Og den meste Del af Styrmændene undertiden drikker dem fulde og galne og kom- mer da paa den sidste Time til Skibs, naar man skal gaa til Sejls, saa kan de ikke udi to eller tre Dage bruge deres Forstand, som sig det burde at bruge; thi naar de skal vaage, da sover de, og udi saa Maade befaler de de uforfarne og uforstandige Baadsmænd Skib og Gods udi Hænder.... Derfor siger jeg, vilde man rense Legemet, da skulde man først begynde paa Hovedet; vilde man gøre en god Ordinans og Skik iblandt Skibsfolket, at de skal holde dennem skikkeligen, da skulde man begynde først paa de øverste; thi man finder saa stor Brøst og Bræk hos Skipperen som hos Styrmanden, og saa stor Brøst hos Styr- manden som hos Baadsmændene, thi hos Skipperne og Styrmændene er den største Bræk.... Dette er korteligen sagt om Styrmændene