Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

,63 JOHS. KNUDSEN HI til en Paamindelse og Undervisning, at hver udi sær maatte vide at tage sig Vare for Skade, som hannem Magt paa ligger. Bedendes at hver udi Besynderlighed vil tage det saa for gode paa denne Tid og annamme det udi den bedste Mening og ikke udlægge det til det vær- ste, thi det er gjort ud af et godt Hjærte og Mening.« I det næste Stykke, »hvorledes en Styrmand skal holde og skikke sig, naar han kommer paa Lodsmands Vand«, formanes Styrmændene til ikke i falsk Ærekærhed at hindre Skipperen i at tage Lods i vanske- ligt Farvand; »thi en Styrmand er ingen Lodsmand«. Omvendt be- handles i det paafølgende Stykke Spørgsmaalet om, »hvorledes en Lods- mand bør at holde og skikke sig imod Skipperen«: han bør optræde ret- sindigt og »lade sig bruge udi al Tilbørlighed og oppebære Løn efter sin Kunst og Arbejd og efter Tidsens Lejlighed, som Vejr og Vind er til, desligeste som Nætterne er lange og Faren er stor til, som han ser for Øjen. Og han bør være en retsindig Lodsmand og at vide det, som en Lodsmand bør at vide. Derfore burde Øvrigheden udi den Stad eller udi det Land, som søfarende Næring bruges, at have et flittigt Opseende, at alting ginge vel og skikkeligen til, som sig det burde, fordi at her ligger ikke en ringe Magt paa. Og dersom det saa er, at en Lodsmand skikker sig ærligen imod sin Skipper, saa bør ikke heller en Skipper a.t lade sig finde utilbørligcn imod Lodsrnanden, men give hannem Løn efter hans Kunst, Umage og Arbejd, som Søretten derom ydermere formelder og udviser. Og bør Skipperen ikke heller at lyve for Lodsmanden, hvor dybt hans Skib gaar, om han ikke vil forraade sit eget Skib. Og naar da Lodsmanden kommer udi Skibet, da bør hannem at bese, om Anker og Tov er færdige (□: klare), og om Lod- linen er ret tegnet (□: afmærket), og sætte der en Mand til, som kan kaste Loddet ret, om Rebet (o: Skøder o. 1.) staar paa sin rette Sted til at vende Skibet, naar Behov gøres, og han bør ogsaa at tage sig Vare for Ølkanden, indtil saa længe Skibet er bjærget og kommet til sin rette Sted.« Saa følger »en Undervisning, hvorledes man skal lære at kende Lan- dene og at tage Mærke«, aabenbart en meget vigtig Side af Navigeringen. Altid, naar man sejler ud af en Havn, skal man »bese og beskue Lan- dene paa alle Sider, hvorledes de er skikkede, og hvad der staar paa