Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 363
dem. Og naar man da kommer længere frem ud af Havnen eller fra
Landet, da skal man end bedre bese Landet, hvorledes det tager en
Ende, og naar man ikke mere kan se Landet paa Overløbet, da maa
man løbe op udi Merset og saa bese det end bedre, og naar man haver
det saaledes beset, da skal man have det udi Ihukommelse, hvad man
haver set. Og naar man saa nogle smaa Ejlande, da maa man gøre
desligeste, som før er sagt. Og naar I sejler eller laverer ud med nogle
Lande eller Kyster, da gører i lige Maade, som sagt er. Og naar man
ser dobbelte eller tredobbelte Lande, da maa man dennem og saaledes
bese; thi naar man ser dobbelte Lande, saa ser man altid det fjærneste
Xgolffterf.
Xgølfflerf.
114. Landfortoninger med »dobbelte« Lande (Goltstert o: Start Point paa Englands Sydkyst).
(Laur. Benedicht: Søkartet, 1568.)
først, før end man ser det andet Land, og naar man sejler ud af saa-
danne Lande, saa ser man det fjærneste sidst. Og somme Lande har
dobbelte Lande eller Overlande paa somme Steder, og somme Steder
ingen.... Og Landene dages op og lader dennem til Syne, efter som
Vejret er godt eller ondt til; naar det er godt og klart Vejr, saa synes
de høje, og naar det er ondt og uklart Vejr, da synes de, ligesom de
vilde synke ned.«
Til sidst i »Søkartets« Indledning kommer saa endelig tre Billeder:
først en smukt dekoreret Kompasrose, saaledes som man i de Tider
holdt af at udstyre den, dernæst en anden med Navnene paa alle 32
Streger og desuden delt i 360 Grader, der tælles fra Nord gennem
Vest, Syd og Øst fortløbende fra 1 til 360, »meget nytteligt til andet
mere at bruge inden Skibsbord, som er at gøre Paskort, at sætte eders
Kurs og Distance derefter, Land at male (skal vel være: maale, pejle)
og saadant mere«. Og endelig en tredje Kompasrose med forskellige
Stednavne skrevet ved de forskellige Streger som en Hjælp til at ind-