Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 367 ved Mandal) og Fleckerø, saa haver jeg gjort mit bedste dertil til at afcontrafeje eller afmale de smaa Udklipper, hvilke ligger til Syne fore ved det høje Land, desligeste ogsaa udi Søen, og haver jeg dem sat udi en Ordning efter hverandre, det bedste jeg kunde, dog ikke allesammen. Det bagerste og højeste Land er ikke aldeles just eller perfekt, men jeg haver det fordi sat, at Klipperne er saa- ledes derimod til at se. (Hertil hører den lange Fortoning F paa Tavlen). 119. Hesnæs 0, Merdø, Tromlingerne. (Laur. Benedicht: Søkartet, 1568). Item naar de Drommelingen (Tromlingerne, tre Fjældtoppe 18 Kvml. N. f. Hesnæs 0) ligger NV fra eder, saa er i aaben for Merdø og ved den østre Ende af den yderste Nyholm, og det Ejland ligger NtV og StØ, og I maa gaa der NV paa, om I skal løbe der ovenfor. Af Laur. Benedichts mange Fortoninger fra Nordsøen, Skagerak og Kattegat findes kun de to (Helgoland og Skagen) i den hollandske Udgave 1566, Resten er nye Tilføjelser i det danske »Søkart«; det aller- meste af Teksten findes derimod allerede i den hollandske Bog. Man kunde derfor have ventet, at Benedicht ogsaa havde set sig i Stand til at bringe et fyldigt nyt Illustrationsstof fra de indre danske Kyster, og især fra Sundet, saa meget mere, som han netop til Beskrivelsen af dette sidste har føjet en Del gode nye Oplysninger. Dette er dog ikke Tilfældet; af andre nye danske Fortoninger findes kun Skaanes Sydkyst (Tavlen D), Bornholm, Ertholmene og Gulland (se I Bd.S. 195, 198 og 199), og at det netop er disse, skyldes aabenbart deres Betyd- ning for Sejladsen paa Østersøen. Mærkeligt nok findes der ikke i Bogen den ringeste Hentydning til de tre nyoprettede Fyr (1561) paa Skagen, Anholt og Kulien. De er aabenbart endnu ikke gaaet ind i den almindelige Bevidsthed og har vel næppe heller fungeret videre tilfredsstillende.