Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

37O JOHS. KNUDSEN HI god Grund af groft rødt Sand; at den er ligesom Sennepskorn, der er revne i Stykker; vasagtig (voksagtig); groft rødt Sand med smaa røde og sorte Stene iblandt; smaat hvidt Sand og smaa hvide Skaller deriblandt og smaa hvide og røde Tingester; rød og sandagtig Kle (Ler); hvid Sand, og der løber nogle smaa Skaller iblandt og saare smaa Tingester ligesom Maddiker, de der sidder i Flæsket. Ved Skagen er haard Sandgrund, ved Rygen god Kridtgrund, udenfor Terschel- ling smaat hvidt Sand blandet med sort Grud, og smaa hvide Naale derudi, ved Heissand (Ouessant, V f. Bretagne) groft rødt og hvidt Sand, smaa sorte Stene og hvide Skaller og store Naale deriblandt. Mest gennemført er disse Oplysninger som sagt for den Spanske Sø og Kanalen, og vi skal anføre et Par af de mest betegnende Styk- ker derom: Den som dyber (lodder) imod Heissand (Ouessant), han skal finde der smaat hvidt Sand og smaa hvide Skaller deriblandt og smaa hvide og bløde Tingester: saa skal Heissand ligge NO fra hannem. Og finder han langagtige Tingester som Naale, da skal H. ligge SO fra hannem. Og er han ikke vis paa denne Grund, da skal han gaa N paa, og finder han det dybere, saa er han til Seimsvart (□: i Retning af Ile de Sein, V f. Bretagne), men bliver det grundere, da er han i det Caniel (Kanalen) N paa fra H. Og er han imellem Heissand og Seims paa 70 Fv., saa skal Grunden være smaa Stene ligesom Jord eller sort Sand. Men finder han Grunden med groft rødt Sand, saa maa han gaa nørre (□: mere N) paa, saa længe (□: indtil) han finder den hvide Sandgrund og de lange Tingester, derpaa skal han vide, at han er i de Enteringe (Indløbet) af det Caniel. Et Skib som løber fra Cysarge (Sisargas Øerne ved det NV Spanien), det skal gaa NNO paa til Heissand, og naar han finder 80 Fv. dyb, saa skal han være 14 el. 15 Mile fra Heissand. Og naar han sejler bedre frem, saa skal han finde 70 Fv. dyb, og da er han fra H. 8 el. 10 Mile. Men dyber han og finder smaa hele Skaller ligesom Vase (Voks) og smaa Stene, saa gaar han til Seims ad; og finder han denne Grund, da skal han gaa N paa; men er det Flod, da skal han vogte sig for Heissand. »Søkartets» sidste Afsnit indeholder »nogle Figur og Instrumenter, Skibsfolkene saare nyttelig at vide«, med tilhørende Forklaringer. Det første Billede er den tidligere omtalte Maanetavle, som viser, »hvorledes Maanen vokser og tager til, og hvorledes han igen tager af og formindskes«, altsaa et Hjælpemiddel til at beregne Høj- og Lav- vande ved Hjælp af de mange Opgivelser af Havnetiderne.