Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 369 i Bogen. De valgte Eksempler viser gennemgaaende Sejladsen under særlig gunstige Forhold (»med en stiv igennemstaaende Vind«, d. v. s. Medvind), saa man maa sikkert regne Resultaterne som høje Gennem- snitspræstationer. Nogle faa Prøver skal anføres: Item jeg haver sejlet det fra Bornholm jævne ved Gudland (Hammeren— Hoborg 150 Kvml.) udi 18 Timer (c. 8x/2 Knob), og saa frem fra Gudland til Deruinda (Windau, 116 Kvml.) udi 17 Timer (c. 7 Knob) med en stiv igennem- staaendes Vind, og Skibet var ballastet. Item jeg haver sejlet udaf Fli (Vlistrøm, ml. Vliland og Terschelling) over Revet (Jydske Rev; Vli—Hanstholm c. 250 Kvml.) udi 38 Timer med en stiv dørstaaendes Vind (godt 6x/2 Knob), og Skibet var ballastet. Straks sejlede vi fra Bornholm og til Domesnæs (i Kurland, c. 300 Kvml.) i 44 Timer (c. 7 Knob), med en stiv dørstaaende Vind. Item end har vi det sejlet i 10 Timer fra Bornholm jævne ved Øland med en stiv dørstaaende Vind (80 Kvml., 8 Knob). Item jeg haver sejlet fra Bornholm til Gudland i 24 Timer (godt 6 Knob), og fra Gudland til Deruinda i 17 Timer (c. 7 Knob), saa meget som Skibet kunde taale. Jeg haver sejlet udaf Høffueden (Hoofden, Strædet ved Calais) til Schaffuen i 93 Timer (c. 730 Kvml., c. 8 Knob) med en stiv igennemstaaendes Vind, at vi vel løb udi 3 Glas 2 Mile. Og vi sejlede der vi var fra Revet (Jydske Rev) til Skagen udi 17 Timer (kan vel regnes til c. 100 Kvml., altsaa 6 Knob), saa meget som Skibet kunde taale, den 3. Dag Julii med et ladet Skib. Fremdeles sejlede vi fra Schaffuen jævne ved Trindelen (26 Kvml.) udi 3 Timer (c. 9 Knob) den 3. Dag Julii. Jeg haver sejlet fra Bornholm til Falsterbo (95 Kvml.) udi 9 Timer (io72 Knob!) med et passeligt Farvejr (altsaa vel nærmest »frisk« Kuling). Jeg haver sejlet fra Helsingør til Schaffuen (120 Kvml.) udi 20 Timer (6 Knob) med et passeligt Farvejr. Rundt om i »Søkartet« findes der en Mængde Oplysninger om Bundforholdene, et Vidnesbyrd om, hvilken Betydning for Navige- ringen man tillagde Undersøgelsen heraf. Det er især for de vest- europæiske Farvande, man finder disse Angivelser, somme Tider endog samlede i hele Kapitler; for disse Egnes Vedkommende stam- mer paaviselig en hel Del af dem, og i Virkeligheden maaske saa godt som alle, fra de italienske Portolaner. Dog har Hollænderne tilføjet ikke saa lidt vedrørende Nordsøen og selv Østersøen. Der bruges Udtryk som, at »Grunden« er skøn hvid; blød; Sten og Grud (Grus); Danmarks Søfart og Søhandel II. 24