Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 383 Bøger. Saadan Skibsskik har vi ogsaa iagttaget de fire Dage mellem Colberg og Kalmar og siden daglig, saa længe vi var paa Vandet.« Afstanden fra Colberg til Kalmar angiver Forfatteren til 30 Uger Søs (virkelig Distance 132 Kvml.), et Stræk, som om Sommeren med god Vind plejede at kunne tilbagelægges paa en Dag; men selv havde de daarlig Vind eller slet ingen, hvorfor de først naaede Maalet den fjerde Dag og endda maatte kaste Anker en Mil fra Kalmar. I Kal- mar gik de om Bord i et svensk Fartøj, som førte dem op gennem Skær- gaarden til Stockholm, hvilket tog over 14 Dage. Efter at Kroningsfestlighederne var overstaaet, tiltraadtes Hjem- rejsen. Afstandene fra den ene Station til den anden ned gennem Skærgaarden opgives stadig i Uger Søs. Fra Elsnabben stod de til Søs den 11. August. »Men inden Sejlene hejstes, kom vi sammen og ihu- kom den Skibsskik, som vi iagttog paa Udrejsen, og der blev formanet til Bøn om, at den kære Gud vilde bevare os i Søens Farlighed, be- skære os god Vind og en lykkelig Rejse; for at opnaa dette sang vi nogle Salmer og bad et Fadervor. Derpaa hejsedes Sejlene, og i Guds Navn foer man ud til Havs. Da Vinden var temmelig god og stærk, og det tilmed stormede, saa at alle, med Undtagelse af 3 eller 4 Personer, blev syge, og selv Søfolkene maatte bete sig ligesom dem, som ikke var vante til Søen, vandt vi denne Dag og Nat godt frem. De to følgende Dage sejlede man kun med halv Vind, men da det vedblev at storme, frygtede man for Fare, og man maatte hjælpe Sø- folkene om Natten med at passe paa. Om Aftenen, inden man lagde sig til at sove, samledes vi daglig, og Skipperen sagde da med høj Røst følgende Ord, som de kaldte det »gode Ord«: »Benedicite! Ære være Gud, og Gud signe det hellige Kors foran Stævnen! Gud Kristus, vor Frelser, være vor Ledsager! Gud signe Skib og Mand! Skib og Ror bevare Gud den himmelske Fader! Takkel og Tov bevare vor kære Frue! Mast og Raa det alt til Guds Ære staa! Gud bevare det gode Skib for ond Sø og ond Sand og ond Strand, og ondt Selskab med! Gud Herren give os med Kærlighed en god Havn, der vi alle gerne vil være, med godt frisk Mandskab og beholdent Skib og Gods! Siger alle Amen paa een Gang! Benedicite Deo Domino, hver en god Yngling og hver en god Broder inden Skibsborde! Ærer Gud med