Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 383
Bøger. Saadan Skibsskik har vi ogsaa iagttaget de fire Dage mellem
Colberg og Kalmar og siden daglig, saa længe vi var paa Vandet.«
Afstanden fra Colberg til Kalmar angiver Forfatteren til 30 Uger
Søs (virkelig Distance 132 Kvml.), et Stræk, som om Sommeren med
god Vind plejede at kunne tilbagelægges paa en Dag; men selv havde
de daarlig Vind eller slet ingen, hvorfor de først naaede Maalet den
fjerde Dag og endda maatte kaste Anker en Mil fra Kalmar. I Kal-
mar gik de om Bord i et svensk Fartøj, som førte dem op gennem Skær-
gaarden til Stockholm, hvilket tog over 14 Dage.
Efter at Kroningsfestlighederne var overstaaet, tiltraadtes Hjem-
rejsen. Afstandene fra den ene Station til den anden ned gennem
Skærgaarden opgives stadig i Uger Søs. Fra Elsnabben stod de til Søs
den 11. August. »Men inden Sejlene hejstes, kom vi sammen og ihu-
kom den Skibsskik, som vi iagttog paa Udrejsen, og der blev formanet
til Bøn om, at den kære Gud vilde bevare os i Søens Farlighed, be-
skære os god Vind og en lykkelig Rejse; for at opnaa dette sang vi nogle
Salmer og bad et Fadervor. Derpaa hejsedes Sejlene, og i Guds Navn
foer man ud til Havs. Da Vinden var temmelig god og stærk, og det
tilmed stormede, saa at alle, med Undtagelse af 3 eller 4 Personer,
blev syge, og selv Søfolkene maatte bete sig ligesom dem, som ikke
var vante til Søen, vandt vi denne Dag og Nat godt frem.
De to følgende Dage sejlede man kun med halv Vind, men da det
vedblev at storme, frygtede man for Fare, og man maatte hjælpe Sø-
folkene om Natten med at passe paa. Om Aftenen, inden man lagde
sig til at sove, samledes vi daglig, og Skipperen sagde da med høj Røst
følgende Ord, som de kaldte det »gode Ord«: »Benedicite! Ære være
Gud, og Gud signe det hellige Kors foran Stævnen! Gud Kristus,
vor Frelser, være vor Ledsager! Gud signe Skib og Mand! Skib og
Ror bevare Gud den himmelske Fader! Takkel og Tov bevare vor
kære Frue! Mast og Raa det alt til Guds Ære staa! Gud bevare det
gode Skib for ond Sø og ond Sand og ond Strand, og ondt Selskab
med! Gud Herren give os med Kærlighed en god Havn, der vi alle
gerne vil være, med godt frisk Mandskab og beholdent Skib og Gods!
Siger alle Amen paa een Gang! Benedicite Deo Domino, hver en god
Yngling og hver en god Broder inden Skibsborde! Ærer Gud med