Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

384 JOHS. KNUDSEN III tre Paternoster og tre Ave Maria, at Gud forlene os en god Nattefærd, i Morgen en god Dagsfærd« etc. Derpaa sang vi alle tilsammen tre Salmer og bad Fadervor, og den Baadsmand, som stod ved Roret, maatte ogsaa tilsidst udraabe føl- gende Ord, naar Lyset (som de kaldte Natglasset) blev tændt: »Bene- dicite! Her er Natglasset sat op, det maa Gud vide. Gud Kristus vor Frelser, han være vor Ledsager!« o. s. v. Derpaa lagde vi os til at sove. Det var forbudt at sværge, og den, som forbrød sig derimod, eller for- agtede og forsømte Bønnen, straffedes med Bøder. Onsdag Aften, da Vinden var stærk, og man ej vidste, om vi var nær ved eller langt fra Land, eller til hvilket Land Vinden kunde føre os, strøg man alle Sejl undtagen Merssejlet, indtil Morgenen brød frem. Torsdag den 14. August saa man Land, og Colbergs Land og Stad genkendtes af Skibsfolkene. Vi samledes da og takkede Gud den Al- mægtige med nogle Salmer, saasom »Lov nu Herren, min Sjæl«, og sagde et Fadervor. Derefter indkrævede man Bøderne af dem, som havde overtraadt Forbudet mod at sværge, og samlede ind til en Al- misse til de Fattige, ogsaa af andre, som vilde bidrage dertil. Under dette var vi Kl. 5 kommet ind i Indløbet til Colberg efter en 85 Mils Rejse fra Sverige« (c. 300 Kvml.). Det fremgaar klart af denne Beretning, hvor afmægtig man føler sig overfor Elementerne, og hvor lidt Tillid man har til Navigeringens Sikkerhed. Og endvidere viser det sig, at Reformationen endnu ikke er trængt igennem til Søs: endnu paakaldes Jomfru Maria, et Vidnes- byrd om den seje Konservatisme, der alle Dage har udmærket Sø- mændene.*) Fra 1578 haves en overordentlig interessant og oplysende Skil- dring om en anden Overrejse, fra Stralsund til Kalmar. Nævnte Aar drog et spansk Sendebud, Francisco de Eraso, paa en vigtig og lang- *) Som et andet Udslag af denne Vedhængen ved det gamle og tilvante kan anføres følgende Udtalelse af W. Jansz. Blaeu i hans »Licht der Seevaret« (1608): »Mange Styrmænd har den Idé, at de hellere vil bruge de skrevne Læsekort end de trykte, idet de anser de trykte Læsekort for ganske ukorrekte, medens de skrevne skal være meget bedre og fuldkomnere. De mener, at de skrevne Læsekort, som bliver lavet daglig med Haanden, ogsaa bliver forbedrede Dag for Dag, men de trykte aldrig mere; men heri tager de storlig Fejl«.