Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 385 varig Sendefærd til Sverige, og i en stor Depeche beretter han (23. Juni) Kong Filip II om Rejsens Forløb. Om Søturen fortæller han saaledes: »Eders katolske Majestæt! Efter at have skrevet til E. M. fra Stral- sund embarkerede jeg den 13. Maj, eftersom det da saa ud til at blive smukt Vejr, hvilket jeg ventede paa for at begive mig til Maalet for min Rejse; men det gik saaledes, at jeg blev nødt til at vende om og gaa i Land igen til den 20., da jeg paa ny indskibede mig. Det varede fire Dage, inden jeg kom til Øen Bornholm, som tilhører Kongen af Danmark (Frederik II) og ligger 23 Leguas (spanske Mil) fra Stralsund, hvoraf de 7 kommer paa Kanalen og de 16 paa det store Hav. Ved denne 0 traf jeg 18 store Krigsskibe og 4 Galejer, alle Orlogsfartøjer, hvilke Kongen af Danmark havde udsendt for at hjælpe sin Broder, Hertug Magnus, hvem Storfyrsten af Moskouia havde skadet derved, at han med Vold havde frataget ham tre faste Slotte, som denne der havde haft i Forlening af sin Broder Kongen, og et Hertugdømme, som Magnus havde haft i Provinsen Lifland. Medens jeg ventede for Vejrets Skyld, kom ved Solnedgang en god Vind, som friskede op mer og mer, saa at jeg paa 22 Timer kom frem til Kalmar, hvortil der er 28 Leguas, endnu større end de nysnævnte. Navigeringen var i høj Grad farlig og foraarsagede stor Forskrækkelse hos de Søfolk, jeg havde, og endnu større hos mig selv, eftersom vi sejlede uden Søkort paa et Hav op- fyldt af mange Øer og Skær. De indfødte betjener sig aldrig af andet Søkort end en liden skreven Bog, som dog kun handler om Havet ved Tyskland og den derhos liggende Kyst. Der vilde endog intet Kom- pas have været, om jeg ikke havde ført et saadant med mig. De fore- tager deres Sørejser uden at føre Vand med sig, eftersom de ikke drik- ker saadant og ej laver nogen Mad; som Drik bruger de kun 01, som tages fra Tyskland til Forhandling over alt; deres Føde bestaar af salt, meget tør Fisk, røget Flæsk og speget Kød, men heraf ganske lidet, samt blødt Brød, saa gammelt, at det baade inden i og uden paa er al- deles muggent; paa den Maade giver de meget lidt ud paa deres Rejser, men de tjener heller ikke meget paa Handelen.« Skønt efterfølgende lille danske Skildring af en Sejlads »med For- hindringer« over Store Bælt i det Herrens Aar 1543 egenlig ikke bi- Danmarks Søfart og Søhandel II. 25